Min søster slog sit toårige barn, hvad gør jeg?

Er du faret vild i junglen af regler og paragraffer, kan du få hjælp af socialrådgiver Puk Sabber - skriv til densocialebrevkasse@eb.dk

Naturligvis må man ikke slå børn! Men sker det, er det vigtigste at få talt episoden igennem med forældrene og få snakken taget omgående, så den voldsramte familie kan få hjælp, skriver Ekstra Bladets socialrådgiver, Puk Sabber. Modelfoto: Shutterstock.com
Naturligvis må man ikke slå børn! Men sker det, er det vigtigste at få talt episoden igennem med forældrene og få snakken taget omgående, så den voldsramte familie kan få hjælp, skriver Ekstra Bladets socialrådgiver, Puk Sabber. Modelfoto: Shutterstock.com

Kære Puk

Jeg står i et forfærdeligt dilemma og aner ikke, hvordan jeg skal håndtere denne sag på egen hånd. Jeg håber, at du har et forslag til, hvad der er det rigtige at gøre ...

Min søster og hendes mand har tre børn. De to første blev født på helt normal vis, og det gik fint med at føde, amme og alt det, der hører til at blive forældre.

Den tredjefødte blev taget ved kejsersnit, og han har, siden han kom til verden, været en lille, sårbar fyr. For eksempel havde han kolik de første otte måneder, hvor han skreg og skreg nat og dag. Samtidig var der de to andre, som også krævede min søster og hendes mands konstante opmærksomhed.

Nu er den mindste blevet omkring to år, og de tre børn kom i sin tid trip, trap, træsko. Det er hårdt for forældrene, og de beder os tit om hjælp til pasning, afhentning osv. – og vi er der i det omfang, vi kan. Vi har også selv to børn, dog meget ældre. Det vil altså sige, at jeg er meget tæt på både børnene og på min søster og hendes mand. De er rigtig gode forældre, men det er tydeligt, at de er helt udkørte.

Forleden dag var jeg hjemme hos dem og tog mig af den mindste, som stadig er den mest krævende. Han græder meget og er generelt sårbar. Han slår sig for eksempel meget og græder derfor, plager og tuder, han har svært ved at sove, er meget ofte snottet osv.

Da jeg skulle til at gå, og min søster skulle pakke tasken, hev den mindste i hende konstant og skreg, mens han sad på numsen ved siden af hende. Hun skubbede ham først væk med foden – ikke hårdt, men alligevel.

Hun pakkede videre med ryggen til og så derfor ikke, at drengen tog et plastiksværd, som han svingede direkte ind i hendes ryg, så hun fik et gevaldigt slag og chok over det samtidig. Som en refleks vendte hun sig om og gav ham en lussing! Det gjorde selvfølgelig, at han skreg endnu højere.

Min søster blev selv chokeret over sin egen handling, kunne jeg se – og hun brød totalt sammen. Jeg var selv i en tilstand af handlingslammelse og vidste ærlig talt ikke, hvad jeg skulle gøre. Det endte med, at jeg tog tasken og drengen og sagde til hende, at vi måtte tales ved senere.

Jeg har ikke talt med hende om det siden hændelsen, og det svæver konstant i luften. Jeg ved, at jeg har pligt til at anmelde, at hun har slået ham, men samtidig kan jeg ikke få mig selv til det.

Hvad ville du råde mig til at gøre?

Med venlig hilsen,

LH

 

Kære LH
Puuuha, det er et af de spørgsmål, man lidt frygter at få. For det er svært og yderst dilemmafyldt at besvare.

Det er strafbart at slå børn. Det er det! Skal man så anmelde det i alle situationer og sammenhænge? Det vil nogle mene – andre ikke. Jeg vil ikke gøre mig klog på dette alene.

Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse- Foto: Jakob Boserup
Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse- Foto: Jakob Boserup
 

Du skriver, din søster og hendes mand er gode forældre. Du skriver, at din søster selv blev chokeret. Du skriver, de er udkørte. Dermed giver du selv udtryk for, at de samlet set er et forældrepar, der er hængt godt og grundigt op på grund af det liv, vi som børnefamilier i øvrigt i dagens Danmark skal udstå. Det kan være ekstremt opslidende, og mange er i perioder ikke helt sig selv.

Det lader til, at det er situationen for din søster. Det vil sige, at lussingen var en automatreaktion hos et tyndslidt menneske og mor – noget, hun normalt ikke gør. Personligt tror jeg ikke, at barnet får dybe traumer af én enkeltstående episode som denne. Spørgsmålet er, om det vil få større og mere fatale konsekvenser at anmelde det.

Jeg vil råde dig til, at du får talt med din søster om hændelsen, så det ikke hænger i luften. Hun må have det forfærdeligt, og hun har øjensynligt ikke selv det mentale overskud, der gør hende i stand til bringe det op. Derfor vil jeg mene, at det er dit ’ansvar’.

Få talt om, hvorvidt din søster og hendes mand har brug for mere aflastning i en periode for at komme til hægterne igen. Kunne man for eksempel som familie og omgangskreds sætte sig sammen og lave en form for vagtplan, hvor man skiftes til at aflaste familien, indtil overskuddet igen er kommet tilbage?

De bedste hilsner Puk

Noter

I 1952 blev det forbudt på københavnske skoler at straffe børn fysisk. Forbuddet blev indført trods skarpe protester fra Københavns Kommunelærerforening.

1967 var året, hvor skoleledere og -lærere i resten af Danmark skulle stoppe med at straffe børn fysisk.

1997, 13. juni helt præcis, blev revselsesretten – retten til at slå børn – endeligt afskaffet af Folketinget.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere