Et to-personers fly er lørdag middag styrtet ned i Nordborg på Als.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands politi på Twitter.
'Der er ingen dræbte, men to tilskadekomne,' lyder det fra politikredsen i tweetet.
Politiet oplyser, de modtog meldingen klokken 12.51.
Styrtet undersøges
Til Ekstra Bladet kan vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi oplyse, at begge personer er tilskadekomne, men var ved bevidsthed, da politiet havde kontakt med dem.
Derudover er Havarikommissionen, som netop undersøger sådanne hændelser i Danmark, også inddraget i sagen.
- Vi er i gang med de tekniske undersøgelser, som også kommer til at pågå på mandag igen, da man har nogle ting, der skal undersøges omkring styrtet, siger vagtchefen.
Fragtet på sygehuset
JydskeVestkysten har talt med indsatsleder ved Sønderborg Brand og Redning Bo Olesen, som var til stede ved flystyrtet.
Til mediet fortæller han, at den ene måtte hjælpes ud af flyet, mens den anden selv kunne komme ud.
Begge er kørt på sygehuset af en ambulance efterfølgende.
Ekstra Bladet følger sagen ...