Minister beklager stank og støj

Fødevareminsiter Rasmus Prehn (S) lover at fjerne potentiel forureningskilde fra døde mink. Ekstra Bladet er til stede i Nørre Felding, hvor opgravningen foregår

Opgravningen af døde mink er begyndt i Nørre Felding.

- Jeg forventer, at vi får det her løst, og at vi får fjernet den potentielle forureningskilde, de udgør.

Sådan siger fødevareminister Rasmus Prehn (S) torsdag morgen om forventningerne til opgravningen af de døde mink.

- Jeg skal beklage, at det er forbundet med noget støj og noget lugt, men jeg tænker, at beboerne hellere vil have det i en kort periode, og så ved de, at problemet er løst, end at leve med uvisheden i mange år frem, siger han.

Over for de fremmødte journalister beskriver ministeren lugten således:

- Det har en snert af toiletbesøg. Eller stald. Altså det er ikke en god lugt, men jeg er faktisk lettet over, at det ikke er værre. Men altså alle næser lugter forskelligt.

Han forklarer desuden, at det estimeret kommer til at koste 72,2 millioner for opgravningen og forbrændingen af minkene.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Arbejdet i Nørre Felding gik i gang tidligt torsdag morgen. Da Ekstra Bladet ankom kl. 8 var myndighederne i fuld gang med at grave de første mink op. Foto: René Schütze
Arbejdet i Nørre Felding gik i gang tidligt torsdag morgen. Da Ekstra Bladet ankom kl. 8 var myndighederne i fuld gang med at grave de første mink op. Foto: René Schütze

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Arbejdet med at grave de mange døde mink op gik i gang i Nørre Felding syd for Holstebro tidligt torsdag morgen.

Ekstra Bladets udsendte i Nørre Felding siger, at der lugter på stedet, men at stanken ikke er overvældende.

Minkene skal brændes og lave strøm til danskerne.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Fødevarerminister Rasmus Prehn fortæller om substansen på minkene og miljøkonsekvenserne efter testopgravning af mink.

OVERBLIK: 13.000 ton mink skal brændes på to måneder

De første mink er tidligt torsdag gravet fri, løftet op, fyldt på lastbiler og kørt mod affaldsanlæg, hvor de skal brændes.

Minkene har ligget i jorden i et halvt år, så der ikke længere skulle være en smitterisiko ved at tage de døde dyr op af jorden igen.

Men torsdag er en prøvedag, og arbejdet går først for alvor i gang senere på måneden.

Læs mere om tidsplanen for at få de døde dyr gravet op og destrueret:

* Der er cirka fire millioner mink i grave. De vejer tilsammen omtrent 13.300 ton og er fordelt i grave på militære områder ved Holstebro og Karup.

* Torsdag, fredag og lørdag er prøvedage, hvor der særligt er fokus på afbrændingen af mink. Ingen af de 13 affaldsanlæg fordelt over hele landet, der er med til at brænde mink, har erfaring med at brænde blandingen af mink, kalk, jord og salt.

* I slutningen af maj går arbejdet for alvor i gang i Nørre Felding ved Holstebro. Det ventes at tage cirka tre uger.

* I midten af juni begynder myndighederne at grave mink op i Karup og sende dem til forbrænding. Også det ventes at tage cirka tre uger.

* Jorden under minkene i gravene skal også graves op og sendes til deponering for at mindske risiko for forurening. Derefter lægges der ny jord på.

* Først da bør lugtgenerne være væk.

* Arbejdet skal være overstået i midten af juli.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

Konsistensen
Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, at nogle mente, at minkene ville have konsistens som fetaost, når de blev gravet op.

Her til morgen kan Fødevarestyrelsen konstatere, at minkene ikke er blevet flydende, mens de har været gravet ned.

- Det vi kan erkende er, at vi kan se minkene og den samlede masse. Det betyder, at det er lettere at få op, end hvis det var flydende, siger Kasper Klintø, der er indsatschef i Fødevarestyrelsen

- Vil det sige, at det ikke minder om fetaost?

- Den nærmere konsistens, synes jeg ikke, vi skal tale om, siger han med et smil.

- Men der ligger mink dernede, og det materiale, der ligger mellem minkene, kan godt minde om fetaost.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Grafik: Mikkel Bech-Hansen
Grafik: Mikkel Bech-Hansen

Lyt til Ekstra Bladets politiske podcast her: Ingen kommentarer: Mettes pengeklub afsløret