Minister griber ikke ind mod omskæringsnovelle

Jeg er rystet over, at en børnehistorie kan skabe så meget opstandelse, siger forfatter Özlem Cekic

Undervisningsminister Merete Riisager skal ikke godkende skolernes undervisningsmateriale. Foto: Polfoto
Undervisningsminister Merete Riisager skal ikke godkende skolernes undervisningsmateriale. Foto: Polfoto

Undervisningsminister Merete Riisager hverken kan eller vil blande sig i, at kollegerne i Udenrigsministeriet via Danida sammen med Oxfam Ibis har givet 1,8 mio. kr. til ’Læseraketten’ – et projekt, der skal ud til ca. op imod 178.000 skolebørn, og som indeholder en novelle om omskæring – skrevet af Özlem Cekic.

DFs Liselott Blixt ønsker novellen, der er udgivet af Oxfam Ibis, trukket tilbage, mens formanden for organisationen Intact Danmark, der kæmper mod omskæring, Lena Nyhus, nøjes med at kalde bogen unuanceret og erklærer, at den er i strid med Børnekonventionen.

Tegning til novellem: 'Ayse får en lillebror'. Illustration: Dorte Karrebæk
Tegning til novellem: 'Ayse får en lillebror'. Illustration: Dorte Karrebæk
 

De radikale kalder sammen med blandt andet skoleledernes formand - ifølge Özlem Cekic - novellen balanceret, men uanset hvilket hold, man tilhører, er det Heidi Brehm Garth-Grüner fra Oxfam Ibis’ opfattelse, at novellen ikke er udgivet for at skabe debat for eller imod omskæring, men for at bidrage til snakken om kulturelle forskelle blandt børn i skolen.

Læs 'Ayse får en lillebror' her

 Özlem Cekic mener, at det er udemokratisk at forsøge at udøve cencur på hendes børnenovelle. Foto: Polfoto
Özlem Cekic mener, at det er udemokratisk at forsøge at udøve cencur på hendes børnenovelle. Foto: Polfoto
 

– Jeg er rystet over, at en børnehistorie kan skabe så meget opstandelse. Den er skrevet for at åbne op for en debat. Næsten alle muslimske og jødiske drenge, der går i folkeskolen, er omskåret. Både Hasan og Jair, der står under brusebadet, ved godt, de ser anderledes ud end andre, forklarer Özlem Cekic.

Kritikerne hæfter sig ved, at Cekic sidestiller omskæring af drengebørn med den kristne religiøse tradition: Dåben.

Omskæring og dåb er religiøs tradition
Novellen har titlen ’Ayse får en lillebror’.

Özlem Cekic har skrevet flere historier om Ayse, så denne er bare én i rækken.

Se også: Organisation: Cekics novelle krænker børnekonvention

I den nye novelle– sidder to veninder og en kvindelig lærer og taler om omskæring i forbindelse med Ayses nye lillebror, Isak.

'Er det en navnefest?' spørger klasselæreren Ingrid. 'Nej, det er en omskæringsfest. Isaks tissemand skal omskæres, fordi han er muslim. Han vil få så mange gaver,' siger Ayse glad. 'Hvorfor skal hans tissemand skæres?' spørger Anne forskrækket.'Lad os snakke om drengeomskæring,' siger Ingrid. 'I rigtig mange lande bliver drenge omskåret. Det betyder, at tissemandens forhud bliver skåret væk. Forhuden er det yderste hud på tissemanden. Det er et symbol på, at drenge er muslimer eller jøder.' 'Er det ligesom kristne, der skal døbes?' spørger Anne. 'Ja. Både omskæring og dåb er en religiøs tradition.'

Omskæring bør aldrig bagatelliseres, mener Lena Nyhus. Foto: PR
Omskæring bør aldrig bagatelliseres, mener Lena Nyhus. Foto: PR

Lena Nyhus synes det er fint, at man i skolerne har snakke om bl.a. omskæring, men hun mener ikke, at en novelle som Cekics kan stå alene.

– Historien er som sådan harmløs nok, men den bør læses sammen med tekster, som redegør for kritikken af omskæring, mener hun.

– De mange som kontakter os, fordi de måske er vrede over deres egen omskæring, skal ikke opleve, at den amputering af deres krop, som de selv føler er forkert, skal bagatelliseres og sidestilles med en gang vandpjaskeri i forbindelse med dåben. Det omskårne barn heler ikke op igen. Det kan ikke gøres om, hvis en dreng ikke ønsker at vise sit tilhørsforhold til en religion på den måde. Derfor er det i strid med børnekonventionen. Der er tale om en religiøs mærkning, og det er krænkende, siger Lena Nyhus.

Hun tilføjer, at hun ser novellen som et useriøst partsindlæg.

Anti-islamister
Til det siger Özlem Cekic:

– Jeg skriver, at både omskæring og dåb er en religiøs tradition, men at den ene får vand i hovedet og den anden får skåret noget af sin forhud af. Det vil være fladpandet af mig at sammenligne handlinger, som er anderledes. Kritikerne slår bare automatpiloten til, fordi der er tale om omskæring. Det er ikke en ph.d-afhandling., men en børnefortælling, og den glorificerer ikke drengeomskæring. 

– Den forklarer, at mange drenge bliver omskåret og hvorfor, så børnene har et udgangspunkt for at tale omskæring. På den ene side har vi folk, der siger, at det er lemlæstelse, og på den anden side råber nogen antisemitisme og islamofobi. Midt i alt det har du børnene. Det er dem, jeg har skrevet historien til.

’Både omskæring og dåb er en religiøs tradition. Men forskellen er, at i den ene religion får barnet vand på hovedet, mens i den anden skal drengene have skåret noget af deres forhud af,’ siger Ingrid. 

– Ingen af disse drenge kan få deres forhud sat på igen, hvis de som voksne ville ønske det – derfor bør kritikken af omskæringer – både den medicinske og den etiske følge med, når børnene præsenteres for historien, siger Lena Nyhus.

Produktionen af bogen har intet med Undervisningsministeriet at gøre. Og ministeren skal ikke blåstemple undervisningsmateriale. De valg træffer skolelederen og skolebestyrelserne, oplyser ministeriet.

8 kommentarer
Vis kommentarer