Minister: Skolerne åbner 5. januar med forholdsregler

Hverdagen i skolerne bliver ikke normal, men der er taget nok forbehold, siger minister

Skolerne opfordres til at opdele børnene i klasser, så der kun kommer social kontakt - og dermed smitterisiko - i de enkelte klasser. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Skolerne opfordres til at opdele børnene i klasser, så der kun kommer social kontakt - og dermed smitterisiko - i de enkelte klasser. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Forældre behøver ikke være nervøse for at sende deres børn tilbage i skole 5. januar.

Det siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Jyllands-Posten. Hun fortæller ligeledes til Ritzau, at børnene kan vende tilbage.

- Det er trygt, at børnene vender tilbage i fysisk skole fra 5. januar. Det er det, sundhedsmyndighederne vurderer, og de følger situationen ganske tæt både i forhold til smitteudbredelse og vaccineniveau, siger hun til Ritzau.

Skolerne må først vende tilbage fysisk fra 5. januar. Nogle skoler begynder dog tidligere med onlineundervisning, afhængig af hvordan de har valgt at lægge feriedagene, oplyser KL.

Men det er ikke bekymrende med fysisk fremmøde fra onsdag.

- Den store forskel i forhold til sidste års situation er, at så stor en del af danskerne har taget imod vaccinen, siger hun med henvisning til personalet på skolerne.

Blandt børnene er der dog lavere vaccinetilslutning.

Børnene gik på tidlig juleferie 15. december på grund af øget smitte og for, at flere kunne blive vaccineret i ferien.

Dengang var kun 19,9 procent af de 5- til 11-årige påbegyndt et vaccinationsforløb, mens 0,0 procent var færdigvaccineret.

Søndag var 41,9 procent gået i gang med et vaccinationsforløb, og ud af dem er 7,2 procent færdigvaccineret.

Af de 12- til 15-årige var der ved skolelukningen 77 procent, som havde påbegyndt et vaccineforløb, mens 70,3 procent af dem var færdigvaccinerede.

Søndag havde 79,9 procent i den aldersgruppe påbegyndt et vaccineforløb, mens 74,2 procent af dem er færdigvaccineret.

- Det er sundhedsmyndighedernes vurdering, at vaccinetilslutningen - også blandt de mindste børn - er tilstrækkelig til, at det er forsvarligt at genåbne skolerne, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun henviser derudover til de forskellige tiltag, der bliver indført eller opfordret til i skolerne.

Blandt andet bliver alle elever fra 1. klasse og medarbejdere opfordret til at lade sig screeningsteste to gange ugentligt. Undervisning bør foregå i elevernes stamklasser, og sociale arrangementer bør begrænses, lyder det.

Hos Forældrenes Landsorganisation (Fola) er formand Signe Nielsen ikke bekymret for smitte i skolen.

Til gengæld håber hun på, at der er nok hænder, når eleverne skal holde sig til deres stamklasser.

- Det, vi er mindre trygge ved, er, hvordan forholdene bliver, hvis børnene skal være klasseopdelte. Kommer der så til at være nok ressourcer?

Der bør være to voksne per klasse, mener Signe Nielsen.

- Det er der ikke nu, siger hun.

Det vil være op til den enkelte skole, hvordan de vælger at fordele lærernes tid, siger børne- og undervisningsministeren.

- Vi skal ikke lave centrale regler, fordi forholdene på de enkelte skoler er meget forskellige, siger hun.

- Der er nogle timer, hvor der er noget elastik, og det er selvfølgelig for at kunne få kabalerne til at gå op rundt omkring på lærerværelserne, nu hvor klasserne skal være inddelt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?