Ministerchauffør efterforskes af politiet

Politiet er i gang med at efterforske, hvorvidt en ministerchauffør har misbrugt sit embede til at score kvinder

Ministerchauffører kører ministrene til og fra hjem, møder og ministerium. Foto: Jens Dresling
Ministerchauffører kører ministrene til og fra hjem, møder og ministerium. Foto: Jens Dresling

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

En erfaren ministerchauffør, der blandt andet har kørt for statsminister Mette Frederiksen, efterforskes lige nu af politiet for at have misbrugt sit embede.

Efterforskningen går på, at chaufføren skulle have brugt sit virke som ministerchauffør til at sætte dates op med kvinder på dating-appen Tinder.

Det erfarer Ekstra Bladet.

Brugte embede til at score
Tinder er efterhånden blevet danskernes foretrukne score-app, og det skulle også være tilfældet for ministerchaufføren.

Han skulle i hvert fald have brugt Tinder til at kontakte kvinder, hvor han kunne bruge sin prestigefyldte stilling og dertilhørende privilegier til at tage dem med på dates.

I flere dage i træk har Ekstra Bladet forsøgt at få kontakt til den pågældene chauffør, men det har ikke været muligt, da telefonen altid går direkte på telefonsvarer.

'Ingen kommentar'
Det er Økonomistyrelsen - som er under Finansministeriet - der har ansvaret for at ansætte og organisere ministerchaufførerne på Christiansborg, men heller ikke de ønsker udtale sig.

Da Ekstra Bladet gerne ville forhøre sig, om den omtalte chauffør skal køre for statsministeren - eller andre ministre - under efterforskningen, svarer de kort på mail:

'I forhold til de konkrete spørgsmål har vi ingen kommentarer. Derudover kan vi oplyse, at vi generelt ikke udtaler os om mulige personalesager.'