Ministeren om livsfarlige ambulance-tider: Det er ikke mit ansvar

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby vil tilsyneladende ikke gå nærmere ind i sagen omkring lange responstider. 'Det er regionernes ansvar'

Sundhedsministeren, Ellen Trane Nørby (V), har ikke ønsket at stille op til interview om De Døde Zoner i ambulancedækningen, som Ekstra Bladet har kortlagt. Foto: Mads Nissen
Sundhedsministeren, Ellen Trane Nørby (V), har ikke ønsket at stille op til interview om De Døde Zoner i ambulancedækningen, som Ekstra Bladet har kortlagt. Foto: Mads Nissen

Har du også oplevet at vente længe på ambulancen ved livstruende sygdom, hører vi meget gerne fra dig. Du kan kontakte journalist Mikkel Ryrsø på  MR@eb.dk.

I forlængelse af Ekstra Bladets kortlægning af 19 'døde zoner' i Danmark, ville vi gerne have haft et interview med sundhedsministeren, Ellen Trane Nørby (V). Ekstra Bladet har siden fredag den 30. december forsøgt at få ministeren i tale, men det har hun ikke ønsket.

I stedet har hendes kommunikationsfolk fremsendt et svar pr. mail. Til disse svar har Ekstra Bladet stillet uddybende spørgsmål, men heller ikke disse, har ministeren ønsket at svare på.

De Døde Zoner

Ekstra Bladet sætter fokus på sundhedsvæsenet og ulighed i adgangen til hurtig hjælp ved akut sygdom. Har du erfaringer med ambulanceberedskabet, hører vi gerne fra dig. Du kan kontakte journalist Mikkel Ryrsø på MR@eb.dk.

 


Ekstra Bladet ville gerne have haft svar på, hvor længe ministeren synes, det er rimeligt at vente på en ambulance ved livstruende sygdom, og om det er i orden, at borgere i Hals i Nordjylland venter 2,5 gange så længe på ambulancen, i gennemsnit 14:57 minutter, end man gør i Aalborg bare 30 kilometer væk.
Se også: De Døde Zoner: Lang ventetid på ambulancen koster liv i landdistrikter
Vi spurgte også til, om ministeren vil gøre noget for at sikre, at folk som Holger Krabbe fra Sydthy, der måtte vente 34 minutter på ambulancen, i fremtiden vil få hurtigere hjælp, selvom de bor i landdistrikter.

Til det svarer ministeren:

- Det er regionernes ansvar at planlægge og drive ambulanceberedskabet ud fra lokale behov. De enkelte regionsråd fastsætter mål for ambulancernes responstider og regionerne er forpligtede til at følge op på, at målene overholdes.

Som det er i dag, fastlægger regionerne selv deres mål for, hvor hurtigt ambulancen skal være fremme. I den region med klart flest 'døde zoner,' Region Nordjylland, er man imidlertid ikke i nærheden af at overskride sit responstidsmål.
Se også: Tjek dit postnummer: Bor du i en Død Zone?
I Danmarks nordligste region har man et mål om, at ambulancen i gennemsnit skal være fremme inden for 9 minutter og 12 sekunder. Responstiden opgøres dog som et gennemsnit over hele regionen. Borgerne i 49 ud af 73 postnumre, svarende til 67%, i regionen oplever længere responstider end de ni minutter og 12 sekunder. Alligevel kommer ambulancen altså til tiden.

- Hvis ambulancerne ikke kommer til tiden, så er det naturligvis uacceptabelt. Derfor har jeg også en klar forventning om, at regioner, der oplever for lange responstider, vil tage de nødvendige initiativer, så borgerne kan få hurtig hjælp, skriver Ellen Trane Nørby.

Ekstra Bladet har efter ovenstående svar spurgt til, om det er korrekt forstået, at ministeren mener, det er i orden, at ambulancen kommer til tiden, selvom 67% af postnumrene i Region Nordjylland har en længere responstid end 9 minutter og 12 sekunder.

Vi spurgte også til, om det er i orden, at regionerne fastlægger vidt forskellige responstidsmål og opgør data så forskelligt, at det bliver umuligt at sammenligne alle regionerne.

Det har hun heller ikke svaret på.
Tæt på De døde zoner: Her kommer ambulancen for sent

Regionerne har pengene
Ude i regionerne føler man sig trængt på økonomien, og der er derfor ikke råd til at forbedre ambulancernes responstider, lyder det fra formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

Det er Ellen Trane Nørby imidlertid uenig i. Regionerne har fået ekstra penge i både 2016 og 2017, som de frit kunne bruge på ambulancerne.

- Regeringen har i 2016 givet sundhedsvæsenet et generelt løft på 2,4 mia. kr., og også med finansloven for 2017 er der afsat ekstra penge, som regionerne frit kan vælge at prioritere til akutberedskabet, hvis de vurderer, at det er der, behovet er, skriver ministeren.

Den udlægning er formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, dog langt fra enig i.

- Alle de ekstra midler, vi har fået tilført, er bundet til alle andre områder end det præhospitale. De er ikke frie. De er en del af finansloven, og de er bundet op på kræftpakker og særlige indsatser i mange forskellige områder. Nu har man jo lige vedtaget, at der også skal gælde behandlingsret inden for 30 dage, uanset om det er en nedgroet negl, eller hvad det er. Så den der med, at der er masser af frie midler, den køber jeg ikke. Det er simpelthen ikke rigtigt. Økonomien i regionerne er uhyre presset.

På Syddansk Universitet møder formanden for Danske Regioner opbakning fra sundhedsøkonom Kjeld Møller Petersen. Investeringerne i sundhedsvæsenet er rekordlave, lyder det.

- Jeg mener helt klart, at regionerne er meget effektive til at drive sundhedsvæsen for de midler, de har. Investeringerne i sundhedsvæsenet set over de seneste år er rekordlave, og de få ekstra milliarder, man får tilført fra staten, er peanuts, hvis man ser det i forhold til regionernes samlede budget på omkring 110 milliarder kroner. Økonomien er utrolig stram, og tilførslen af frie midler, regionerne selv kan disponere over, er beskeden.

319 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere