Ministre snorksov: Spiontjeneste havde frit spil

Tilsynet med Efterretningstjenesterne kunne ikke føre kontrol med Forsvarets Efterretningstjeneste på grund af nøleri i Justitsministeriet

Her kan du få et overblik over skandalesagen, der førte til flere hjemsendelser. Video/fotos: Maya Westander/Ritzau Scanpix

Kender du noget til skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste? Så skriv fortroligt til vores journalister på: thomasgoesta@protonmail.com

De danske efterretningstjenester havde frit lejde til at hente oplysninger om millioner af flypassagerer uden at blive kontrolleret i 2019.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der skulle have kigget Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) over skulderen, blev nemlig stækket af Justitsministeriet.

Det afslører en gennemgang af dokumenter fra tilsynet, Folketingets Retsudvalg og Justitsministeriet, Ekstra Bladet har foretaget.

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, er blevet fritaget for tjeneste efter sønderlemmende kritik fra tilsyn. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup Samfund - 29. aug. 2020 - kl. 20:53 Rød blok sparede på FE-vagthund: - Det er hykleri

De nye oplysninger kommer i kølvandet på sidste uges bombe, hvor tilsynet offentliggjorde, at FE i flere tilfælde har gjort brug af ulovlige og kritisable metoder.

Loven om flypassagerers oplysninger kaldet PNR trådte i 1. januar 2019 og giver efterretningstjenesterne lov til at indhente oplysninger om alle flypassagerer på afgange med tilknytning til Danmark, hvis tjenesterne vurderer, at de har betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver.

Det gælder eksempelvis oplysninger om de 18,2 mio. passagerer, der i 2019 rejste til og fra danske lufthavne.

Førte ingen kontrol
Ifølge loven er det Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der skal kontrollere, at PET og FE overholder loven.

I den forbindelse var tilsynet i hele 2019 i løbende dialog med Justitsministeriet, hvor man efterlyste de retlige rammer for tilsynets kontrol.

Blandt andet advarer tilsynet i et brev til Justitsministeriet 5. august 2019 - som Ekstra Bladet er i besiddelse af - om konsekvenserne på den manglende afklaring:

- Tilsynet skal på denne baggrund høre, om Justitsministeriets har afklaret ovenstående spørgsmål. I den forbindelse skal tilsynet gøre opmærksom på, at en manglende afklaring af spørgsmålene vil betyde, at tilsynet ikke meningsfuldt vil kunne gennemføre kontrol som forudsat i PNR-loven.

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, er blevet fritaget for tjeneste efter sønderlemmende kritik fra tilsyn. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup Samfund - 29. aug. 2020 - kl. 09:17 Afdækkede ulovligheder i FE: Få måneder efter skulle tilsyn spare

Men der kom aldrig en afklaring.

'Beklageligt'
I et svar til Folketingets Retsudvalg 27. november 2019 erkender justitsminister Nick Hækkerup(S), at det er beklageligt:

- Selvom der er tale om komplekse juridiske spørgsmål, er det klart, at det har taget for lang tid at svare, og at der er behov for en afklaring meget snart(...) Justitsministeriet skal beklage, at ministeriet har været for lang tid om at vende tilbage til Tilsynet med Efterretningstjenesterne og endnu ikke har besvaret henvendelsen.

- Det er helt afgørende, at rammerne for kontrollen med PNR-enhedens behandling af personoplysninger for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste er på plads, så der kan føres kontrol, og jeg har bedt ministeriet om hurtigst muligt at få afklaret de retlige spørgsmål, som skal bane vejen for, at tilsynet kan påbegynde sit tilsyn, skriver Hækkerup.

PNR

I følge PNR(Passenger Name Record)-loven er der etableret en enhed under Rigspolitiet, som indsamler oplysninger fra luftfartsselskaber om passagererne i forbindelse med flyvninger med tilknytning til Danmark. Disse informationer kan  Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste efterfølgende indhente. Det gælder:

1) PNR-nummer,

2) dato for reservation/udstedelse af billet,

3) planlagt(e) rejsedato(er),

4) navn(e),

5) adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse),

6) alle former for oplysninger om betalingsformer, herunder faktureringsadresse,

7) fuldstændig rejseplan for en konkret passagerliste,

8) oplysninger om bonusprogrammer,

9) rejsebureau/rejseagent,

10) rejsestatus for passagerer, herunder bekræftelser, indtjekningsstatus og oplysninger om »no-show« og »go-show«,

11) opsplittede/opdelte PNR-oplysninger,

12) generelle bemærkninger, herunder alle tilgængelige oplysninger om uledsagede mindreårige under 18 år såsom den mindreåriges navn og køn, alder og talt(e) sprog, navnet på og kontaktoplysninger for den ansvarlige person ved afrejsen og dennes forhold til den mindreårige, navnet på og kontaktoplysninger for den ansvarlige person ved ankomsten og dennes forhold til barnet og lufthavnsmedarbejder ved afgang og ankomst,

13) oplysninger i billetrubrikken, herunder billetnummer, dato for udstedelse af billetten og enkeltbilletter, automatisk billetprisangivelse (»automated ticket fare quote«),

14) pladsnummer og andre pladsoplysninger,

15) oplysninger om fælles rutenummer (»code sharing«),

16) alle bagageoplysninger,

17) antal medrejsende og disses navne på passagerlisten,

18) eventuelt indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-oplysninger), herunder typen, nummeret, udstedelseslandet og udløbsdatoen for ethvert identitetsdokument, nationalitet, efternavn, fornavn, køn, fødselsdato, luftfartsselskab, rutenummer, afgangsdato, ankomstdato, afgangslufthavn, ankomstlufthavn, afgangstidspunkt og ankomsttidspunkt, og

19) alle historiske ændringer af passagerlisten vedrørende punkt 1-18.

Justitsministeriet oplyser til Ekstra Bladet, at tilsynet først fik svar i et brev den 19. december 2019. I knap et år kunne tilsynet altså ikke føre kontrol.

Ekstra Bladet er i besiddelse af det seks sider lange brev fra ministeriet til tilsynet, der afsluttes med:

'Justitsministeriet beklager meget det sene svar på tilsynets henvendelse.'

Se også: Skandalen i FE: Se advarsel om spionprogram

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Forskningschef: - Problematisk


Ifølge forskningschef på Institut på Menneskerettigheder Pernille Boye Koch, der har forsket i kontrol med efterretningstjenester, så er Justitsministeriets håndtering problematisk.

- Det er selvfølgelig problematisk, at tilsynet ikke har kunnet udføre den kontrol, som er forudsat i lovgivningen, fordi der er et juridisk spørgsmål, som Justitsministeriet ikke har fået afklaret, og det har taget så lang tid. 

- Det har netop været en præmis og en forudsætning, at man gerne ville have, at tilsynet kiggede på det her område, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der holder til i bygningerne på Kastellet i København. Foto: Ritzau Scanpix
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der holder til i bygningerne på Kastellet i København. Foto: Ritzau Scanpix
 

Går ud over almindelige borgere
Jesper Lund, formand for IT-Politisk forening, advarer om, at efterretningstjenesternes adgang til flydata også kan blive problematisk for helt almindelig borgere.

- Du kan blive udsat for en mistanke på baggrund af nogle data om din rejseadfærd, som du ikke ved, at efterretningstjenesterne har. Og hvis oplysningerne bliver videregive til andre lande, så kan du for eksempel opleve, at du pludselig bliver nægtet indrejse til USA, uden at du kan få at vide hvorfor.

- Så det er vidtrækkende konsekvenser, som disse mistanker på baggrund af data kan få for almindelige borgere, siger Jesper Lund.

'Ikke realistisk'
Ekstra Bladet har forsøgt at få en uddybende kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup. Justitsministeriet oplyser, at ministeren ikke har yderligere kommentarer, og at ’svaret til Folketinget er udtryk for ministerens holdning til sagen.’

Søren Pape var justitsminister frem til 27. juni 2019, og Ekstra Bladet har derfor også henvendt sig til Søren Pape Poulsens særlige rådgiver for at få en kommentar. Her lyder det:

- Søren bakker op om Justitsministeriets (Nick Hækkerup,red.) beklagelse, men har ikke yderligere om tilsynets arbejde, da det er forbundet med streng fortrolighed.

Den nye kritik

Tilsynet med Efterretningstjenesterne kom i november 2019 ved én eller flere whistleblowere i besiddelse af en betydelig mængde materiale vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som man siden har undersøgt. 

Tilsynet offentliggjorde mandag 24. august resultaterne af sin undersøgelse og kritiserer på den baggrund:

- At FE af flere omgange siden tilsynets oprettelse i 2014 og til sommeren 2020 – i forbindelse med blandt andet tilsynets konkrete kontroller samt møder med chefen for FE – har tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger.

- At der ved centrale dele af FEs indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere.

- At det indleverede materiale indikerer, at FEs ledelse har undladt at følge op på eller nærmere undersøge indikationer på spionage inden for Forsvarsministeriets område.

- At der i FEs ledelse og dele af tjenesten eksisterer en uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt, herunder ved at undlade at orientere tilsynet om forhold af relevans for dets kontrol.

- At det indleverede materiale indikerer, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere.

- At FE uberettiget har behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet.

Kilde: Pressemeddelelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne 2020.

281 kommentarer
Vis kommentarer