Lille Macey Micklethwaite fra den engelske by Worcester var på størrelse med en hånd, da hun kom til verden.
Hun blev født bare 25 uger gammel, hvilket er 7 dage senere end den sidste lovlige mulighed for abort i Storbrittanien.
For pigens mor, 33-årige bartender Karen, var graviditeten kommet som en glædelig overraskelse midt i en svær tid. Hendes kæreste, Rhys, havde været ude for en alvorlig motorcykel-ulykke, og Karen brugte al sin tid på hospitalet hos Rhys, da hun pludselig opdagede, at hun var gravid.
- Det slog mig overhovedet ikke, at jeg kunne være gravid, siger Karen ifølge nyhedsbureauet AP.
- Jeg tog til lægen, som fortalte mig, at jeg var 18 uger henne. Det var en vidunderlig besked. Livet på det tidspunkt var et svingende pendul, fortæller hun om at modtage den glædelige nyhed i en tid, hvor kærestens befandt sig på grænsen mellem liv og død.
- Jeres datter overlever højst sandsynligt ikke
Lidt over en måned kom og gik, og mens Rhys kom sig oven på ulykken, glædede de kommende forældre sig til at møde deres datter.
Karens havde fået et par rutinescanninger, men med den tredje scanning fulgte en forfærdelig besked.
- Min jordemoder fortalte mig, at mit blodtrykt var chokerede højt, og jeg måtte indlægges med det samme, siger Karen, som fik foretaget yderligere undersøgelser, som gemte på endnu værre nyheder.
Usædvanlig baby blev født med voksen-tunge i munden
Den vordende mor blev diagnosticeret med præeklampsi, også kendt som svangerskabsforgiftning, som bivirkede, at moderkagens funktion blev betydeligt nedsat og fosteret ikke havde fået den rette mængde oxygen og næringsstoffer.
- Lægerne indså, at Macey ikke havde vokset siden uge 23, lyder det fra Karen, hvis forhøjede blodtryk altså skyldtes, at hendes krop kæmpede for at holde det lille foster i live.
Det blev hurtigt besluttet, at Karen skulle have foretaget et kejsersnit, men længere ville vente så længe som muligt for at forøge Maceys overlevelseschancer.
Barnet skal ud nu!
Da Karen var bare 25 uger henne i sin graviditet, turde lægerne dog ikke vente længere.
- Jeg var trist og bange. Jeg havde aldrig forventet at være i sådan en situation, fortæller Karen om den triste oplevelse.
Kejsersnittet blev gennemført med succes, men den lille pige vejede kun 551 gram og måtte hasteindlægges på intensiv-afdelingen.
Samtidig var Karen stadig meget syg og svag, og den nybagte mor og datter var derfor adskilt de første to dage af lille Maceys liv, og Karen måtte nøjes med at se billeder, som Rhys tog af deres fælles datter. På de dage faldt Maceys vægt yderligere og var på et tidspunkt helt nede på 478 gram.
- Jeg var meget mere syg, end jeg havde troet. Mine nyrer svigtede, og jeg kunne ikke holde mit barn i to dage.
Et rent mirakel
Lille Macey tilbragte næsten fem måneder på hospitalet med adskillige tilfælde af tilbagegang.
- Jeg tror kun jeg var hjemme 3 gange i løbet af de 5 måneder, Macey var indlagt, fortæller Karen.
- Resten af tiden boede jeg i hospitalets afdeling for pårørende til alvorligt syge.
Langsomt kom både mor og datter til kræfterne, og for Karen er det underligt at tænke tilbage på den svære tid:
- Hun er en normal baby nu. Hun er lille, men hun indhenter de andre, fortæller Karen om Macey, som i dag er 8 måneder gammel og vejer 3,9 kilo.
- Det er fantastisk, så meget hun har overkommet.
I klippet ovenfor kan du se det mirakuløse øjeblik, hvor den ualmindeligt lille baby griber ud efter sin fars finger