Annonce:
Annonce:

Miraklet i golfen: Overlevede i hajfyldt farvand

James Michael Grimes faldt overbord fra krydstogtsskib og blev først meldt savnet mange timere senere. Imens lykkedes det ham at holde sig i live på ren viljestyrke

James Michael Grimes faldt overbord fra krydstogtsskib og blev først meldt savnet mange timere senere. Imens lykkedes det ham at holde sig i live på ren viljestyrke

Annonce:
Følg Samfund

Selvfølgelig har amerikanerne døbt det The Thanksgiving Miracle.

Og 28-årige James Michael Grimes har i alt fald meget at være taknemmelig for efter at være faldet overbord fra et cruiseskib i den hajfyldte mexicanske golf. En ulykke, der først blev opdaget mange timer senere.

Derfor nåede Grimes også at ligge i vandet i mindst 15 timer, vurderer han selv i sin dramatiske beretning til blandt andre CNN.

Selv tror baptisten fra Alabama, at det var en kombination af ren viljestyrke og Guds hjælp, der holdt ham i live, indtil en helikopter trak ham i sikkerhed om aftenen på Thanksgiving Day.

I baren med sin søster
Han var ombord på Carnival Valor for at fejre begivenheden sammen med 18 familiemedlemmer, da han aftenen før tilbragte nogle hyggelige timer med sin søster i en bar. Han forlod hende ved 23-tiden for at gå på toilettet, han hun siden fortalt.

Annonce:

Det sidste, Grimes selv husker, var, at han sammen med familiemedlemmer ville gå hen for at høre noget livemusik ombord på det store krydstogtsskib. Han havde fået nogle drinks, men var ikke beruset, lød hans forklaring senere over for tv-stationen ABC.

- Jeg prøvede bare at forholde mig så positiv som muligt fra det øjeblik, hvor jeg genvandt bevidstheden. Jeg kan huske, at jeg lige der tænkte ’wow, det er et mirakel, at jeg ikke allerede er død’, genfortæller Grimes hos CNN.

Carnival Valor, hvorfra Grimes faldt overbord. Det varede længe, før nogen savnede ham. Foto: Ritzau Scanpix
Carnival Valor, hvorfra Grimes faldt overbord. Det varede længe, før nogen savnede ham. Foto: Ritzau Scanpix

Han forklarer, at han aldrig har været i stand til at flyde i vand af sig selv. I stedet for redningsudstyr klamrede han sig til sin tro, og han fandt endda på nye sange, mens han tog svømmetag i vandet, der heldigvis var over 20 grader varmt.

Han svømmede gennem to stimer af gopler og så solen står op, og han hævder at have tabt næsten ti kilo under sin tid i vandet.

- Herren gav mig viljen til at overleve. Det er et mirakel. Jeg var aldrig tæt på at give op og sige, at nu var det slut. Jeg var fast besluttet på at svømme, indtil mine arme og ben ikke kunne holde mig oppe længere.

Annonce:

Han var selvsagt udmattet undervejs, og på et tidspunkt blev han også forskrækket, da han mærkede et væsen dukke op under sig.

- Det kom op virkelig hurtigt. Jeg kiggede ned, men kunne ikke få øje på noget. Jeg tror ikke, det var en haj. Det havde ligesom en flad mund, og det stødte ind i mit ene ben. Jeg sparkede til det med mit andet ben. Det var skræmmende, at jeg ikke vidste, hvad det var. Jeg så kun en finne,  beskrev han det over for ABC.
Undervejs førte han samtale med Gud og bad om styrke til at overleve.

Og det gjorde han, indtil han fik øje på et tankskib, som han svømmede hen imod. Skibets besætning spottede ham cirka kl. 20.25 og alarmerede kystvagten, der sendt en helikopter til stedet.

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan han blev trukket op fra vandet, og en rednings-koordinator fra kystvagten satte bagefter ord på begivenheden over for CNN.

Annonce:

- Hvis han var i vandet i mere end 15 timer, er det det absolut længste, jeg har hørt om, så det er et af disse ’Thanksgiving miracles’, mente Seth Gross.

- At han har kunnet holde sig selv flydende så længe, er noget, du ikke kan tage for givet, og det er noget, jeg vil huske længe.

- Det viser, at viljen til at overleve er noget, som du må tage højde for i enhver redningsaktion.

Grimes planlægger nu at rejse til New Orleans for igen at møde og takke sine redningsmænd.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Mest læste lige nu

rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Han arbejder for lidt og tjener for meget
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: