Mislykket moske-attentat: Brandbombe i indvandrerdebatten

Det mislykkede brandattentat har affødt kommentarer mod muslimer, der er hadefulde og forhånende – men ikke nødvendigvis ulovlige

Politiet mødte talstærkt op søndag formiddag, da en gerningsmand havde sat ild til Islamisk Trossamfund på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter. Foto: Jakob Jørgensen
Politiet mødte talstærkt op søndag formiddag, da en gerningsmand havde sat ild til Islamisk Trossamfund på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter. Foto: Jakob Jørgensen

Den sindsforvirrede gerningsmand mislykkedes ganske vist med sit brandattentat mod moskeen på Dortheavej, til gengæld har episoden været som en brandbombe midt i indvandrerdebatten.

Siden det søndag blev kendt, at en ukendt gerningsmand havde forsøgt at sætte ild til Islamisk Trossamfunds lokaler i Københavns nordvestkvarter, er det på blandt andet Facebook væltet ind med kommentarer, der billiger forbrydelsen, fordi den er rettet mod en muslimsk organisation.

’På tide!’

’Jeg giver også gerne en dunk benzin’

’Islamiseringen af samfundet har taget overhånd’, lyder nogle af kommentarerne.

Københavns Politi anholdte i går en formodet gerningsmand, der mistænkes for at stå bag brandattentatet mod Islamisk Trosamfund. Manden kommer fra lokalområdet. (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 17. aug. 2015 - kl. 09:44 Startede brand hos Islamisk Trossamfund - nu skal han for dommeren

En del af indlæggene er så hadske og grove i retorikken, at de ikke skal gengives her.

Men det er fælles for flere af dem, at der udtrykkes ærgrelse over, at moskeen ikke blev brændt ned, og flere tilbyder spøgende benzin.

Andre følte sig overbevist om, at det måtte være muslimer, der stod bag brandstiftelsen for at tilkalde sig opmærksomhed eller få forsikringspenge.

Den slags ytringer lander i et juridisk spændingsfelt. For selv om flere åbenlyst udtrykker begejstring over attentatet mod moskeen, så kan de ikke sigtes efter straffelovens bestemmelse om billigelse af terror – af den enkle årsag, at gerningsmanden, en 34-årig sindsforvirret mand, under grundlovsforhøret tidligere i dag ikke blev sigtet efter terrorparagraffen, ’kun’ paragraffen om brandstiftelse.

Det forklarer Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia.

Foto: Jakob Jørgensen 112 - 16. aug. 2015 - kl. 15:04 Islamisk Trossamfund: Et angreb mod danske muslimer

– Men hvis kommentarerne direkte tilskynder til brandstiftelse eller andre former for angreb, så kan det stadig være strafbart. Derudover er der racismeparagraffen, som også kan komme i spil, siger Jacob Mchangama, som tilføjer, at han ikke er tilhænger af at retsforfølge, hver gang sindene kommer i kog på de sociale medier.

– Hvis politiet skal trawle Facebook og Twitter igennem for at retsforfølge alle de moralsk forkastelige ytringer, der hvert minut bliver udgydt, kunne de ikke bestille meget andet. Jeg foretrækker klart, at ekstremisterne udstiller sig selv, og vi som borgere tager klart og utvetydigt afstand, siger han.

Københavns Politi har anholdt en formodet gerningsmand, der mistænkes for at stå bag et brandattentat mod Islamisk Trosamfund (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 16. aug. 2015 - kl. 17:12 Mand anholdt for attentat mod Islamisk Trosamfund

Talsmand for Islamisk Trossamfund, Imran Shah, har efter lørdagens angreb ikke tøvet med at kalde episoden for terror.

– Det er med 100 procents sikkerhed et angreb rettet mod os, og det er et symptom på den tiltagende islamofobi i samfundet, mener talsmanden.

Islamisk Trossamfund har flere gange tidligere været udsat for hadefulde angreb, blandt andet er der ved en lejlighed blevet lagt et grisehoved foran hoveddøren til det islamiske center, andre gange er der ifølge Imran Shah blevet afværget forsøg på brandattentater mod stedet. Det er dog ikke alle episoder, der er blevet politianmeldt.

1 af 3 Søndag eftermiddag kunne politiet efter afhøringer af vidner skride til anholdelse af en 34-årig mand, der er sindslidende og tidligere idømt en behandlingsdom for hærværk. Foto: Kenneth Meyer
2 af 3 Foto: Jakob Jørgensen
3 af 3 Politiet mødte talstærkt op søndag formiddag, da en gerningsmand havde sat ild til Islamisk Trossamfund på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter. Foto: Jakob Jørgensen
230 kommentarer
Vis kommentarer