Mobning ødelagde Sofie: 'Jeg fik at vide, jeg burde dø'

18-årige Sofie har kæmpet mod mobning det meste af sit liv. Dødstrusler og ensomhed blev en så stor en del af hendes hverdag, at hun i stedet gjorde smerten fysisk

Hvis jeg var dit barn: Hør Sofie, Victor, Cathrine og Karina fortælle om deres problemer. Video: Stine Tidsvilde


Hun bliver mast op mod den kolde væg af to pigehænder. En anden holder toiletdøren lukket, og imens kigger to intense øjne ind i Sofies store, isblå iris. De er truende, nøjagtigt som ordene, der kommer ud af munden på den jævnaldrende pige.

’Ingen kan lide dig. Hvordan kan nogen overhovedet holde af dig? Du duer ikke til noget, og du burde dø,’ spytter pigen ind i den dengang kun 16-årige Sofies ansigt.

Det er ikke første gang. Ikke engang anden. I ti år levede Sofie med daglige trusler, mobberier og had fra hendes klassekammerater.

Forkert barndom
Sofie Sejr Conrad fra Juelsminde er i dag 18 år gammel. Hun har hørt stort set alt, siden klassekammeraterne i 3. eller 4. klasse blev trætte af hende. Måske var det, fordi de var jaloux, eller måske fordi hun altid havde været klassens klovn - så kunne de andre ikke se, at hun i virkeligheden var ked af det.

- Jeg har følt mig ensom hele mit liv. Det har gjort, at jeg tit holdt mig inde på mit værelse, fordi jeg tænkte, at der ikke var nogen, der gad mig, fortæller Sofie, der samtidig kæmpede med en mor, som lå fastlåst til sengen efter en diskusprolaps havde overtaget hendes ryg, og en far der hellere ville drikke øl end at være sammen med familien.

Samfund - 6. sep. 2016 - kl. 19:11 Karina er normalvægtig med anoreksi: Ingen forstår min kamp

- Jeg tænker, at det ikke er en ordentlig barndom, jeg har haft. Det burde ikke være sådan. At folk kan være så onde mod hinanden, forstår jeg simpelthen ikke. Hvorfor skulle det gå ud over mig, spørger hun.

Fysisk smerte gør mindre ondt
I ti år kendte kun Sofie og hendes mobbere til de daglige trusler og mobberier. Hun turde ikke fortælle om det, var bange for, at det kun ville gøre det hele værre.

Langsomt hobede smerten sig op i den unge pige, og for hver dag, der gik, blev det en lille smule sværere at være Sofie. Når ingen kiggede, begyndte hun at skære streger i sig selv på steder, der ikke var synlige for omverdenen. Det var ikke et råb om hjælp - den fysiske smerte var bare lettere at håndtere end den psykiske.

- Hver eneste gang, jeg havde skåret i mig selv, blev jeg sur på mig selv over, at jeg havde gjort det. Men det var en måde at få vendt den psykiske smerte til en fysisk smerte, fortæller Sofie, og hendes klare blå øjne slipper et splitsekund den øjenkontakt, hun ellers holder fast, når hun fortæller.

- Jeg kunne se det, men ikke mærke det, når jeg skar i mig selv. Jeg var så ked af det og fokuserede al min energi på at finde steder, der gjorde ondt. Det kan godt svide bagefter, og det var virkelig rart.

Sofie oplevede også mobning på de sociale medier. - De skrev, at jeg var en klam so, og hvad jeg egentligt lavede her i verden. Foto: Stine Tidsvilde
Sofie oplevede også mobning på de sociale medier. - De skrev, at jeg var en klam so, og hvad jeg egentligt lavede her i verden. Foto: Stine Tidsvilde

Rød og gul er bedre end sort
I starten blev Sofie sendt til psykolog for at få stoppet sin selvdestruktive adfærd. Moderen havde opfattet, at noget var galt, men den unge Sofie ville ikke have hjælp. Hun fandt måder at snyde psykologen på - valgte gule og røde farver at tegne med i stedet for de mørke.

- Jeg gad hende ikke, og det gav mig ikke noget. Det gjorde det kun værre, og det var nok, fordi jeg ikke var klar, fortæller hun.

I dag har ugentlige samtaler med frivillige i et lokalt netværk hjulpet Sofie med at slippe selvskaden og de psykiske ar fra flere år med mobning. Hun overvejer stadig en gang imellem, om hun skal gøre smerten fysisk, når tingene bliver rigtigt svære, men distraherer hurtigt sig selv med musik eller fjernsyn, når tanken rammer.

- Det har været en rigtig, rigtig lang kamp at nå hertil, hvor jeg er i dag. Det har gjort ondt at skulle snakke om alle de ting, der har fyldt så meget i hele mit liv, fortæller hun.

- Men jeg er blevet stærk af det. Intet kan vælte mig i dag. Jeg har heller aldrig konfronteret de piger, der mobbede mig. Det har jeg ikke brug for. Vi lever hvert vores liv.

* * *

Hvis jeg var dit barn: Sofies budskab

Hvis jeg var dit barn, ville du så ønske, at jeg ikke havde nogen at tale med, da jeg blev mobbet, trængt op i en krog og truet på livet af tre jaloux piger.

* * *

Psykiater: Mobning nedbryder selvværdet

Rigtig mange unge oplever mobning i folkeskolen.

Mens 12 procent af eleverne i 7.-10. klasse føler sig mobbet i skolen, gælder det hele 20 procent af eleverne i 4.-6. klasse. Det viser en undersøgelse fra 2014 fra fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.

For rigtig mange unge er mobning også en direkte indgang til den store andel af unge, der kæmper med ensomhed og depressioner, og ifølge Anne Lindhardt, psykiater og formand for Psykiatrifonden, skyldes det, at mobning nedbryder selvværdet.

Se også: Nyrups datter begik selvmord: Jeg blev kastet ud i et tomrum

- Mobning er rigtig, rigtig skidt. Offeret kommer ind i en ond cirkel af, at han eller hun ikke er noget værd, at personen er uelsket og at andre ikke regner en for noget, og det giver et meget negativt og destruktivt selvbillede, siger hun.

I nogle tilfælde kan gentagende mobning nedbryde unge så meget, at de skaber et ønske om at skade sig selv.

I en typisk 9. klasse er der således fem elever, som har skadet sig selv, viser en undersøgelse fra Børnerådet. Heraf har 42 procent oplevet at blive mobbet på nettet.

Samfundets ansvar
Skal man mobning til livs handler det om at ændre ansvarsfølelsen hos mange dele af samfundet, mener Anne Lindhardt.

- Som ung har man selv et ansvar for ikke at mobbe, selvom der er mange, der falder i. Derudover har både forældre og skoler et helt afgørende ansvar for at stoppe den destruktive mobning, siger hun og tilføjer, at det kan være svært selv at stoppe den mobning, man er offer for.

- Den, der bliver mobbet, bliver måske på et tidspunkt så vant til at blive mobbet, at han eller hun forventer det, og det kan skabe en rigtig ond cirkel.

Få hjælp her

Det kan hjælpe at få sat ord på tanker og følelser. Er du ung og har brug for rådgivning eller samvær, kan du blandt andet kontakte:

- TUBA - Hjælp til børn og unge med misbrug i familien

- Børns vilkårs børnetelefon - Hjælp til børn og unge med store og små problemer

- Headspace - Hjælp til børn og unge med store og små problemer

- Ventilen - Hjælp til ensomme unge

- Ung på Linje - Hjælp til børn og unge med store og små problemer

1 af 2 Sofie Sejr Conrad er først for nyligt begyndt at fortælle om den systematiske mobning, hun oplevede i folkeskolen. Hun var bange for, hvad der ville ske, hvis hun fortalte om det. Foto: Stine Tidsvilde
2 af 2 Sofie Sejr Conrad er først for nyligt begyndt at fortælle om den systematiske mobning, hun oplevede i folkeskolen. Hun var bange for, hvad der ville ske, hvis hun fortalte om det. Foto: Stine Tidsvilde
62 kommentarer
Vis kommentarer