Modefirma ydmyget: 'Man kan jo ikke have trusser på?'

Et opslag fra ASOS er gået viralt, efter flere brugere mener, at en nederdel på hjemmesiden mest minder om en affaldssæk, og at det er komisk at sælge noget, hvor man umuligt ville kunne have trusser på under

Det er tidligere sket, at helt almindelige mennesker har haft svært ved at forstå den nyeste mode.

Nu har en nederdel fra mærket PrettyLittleThing på modesiden ASOS virkelig fået sig en hård medfart, efter at folk kritiserer både designet og materialet på nederdelen.

Det ses på firmaets Instagram, hvor opslaget med nederdelen er gået viralt.

Der er tale om sort nederdel i skinnende materiale, der har neonsnører i siden, og det har fået flere til at sætte spørgsmåltegn ved funktionaliteten af nederdelen.

'Det ligner en affaldssæk, der er gået i stykker,' skriver en til billedet, der har fået hundredvis af kommentarer allerede.

Og flere påpeger også, at det ikke er muligt at have trusser på, hvis man vælger at bruge penge på nederdelen, der står til 20 pund svarende til 168 danske kroner.

'Hvordan har du overhovedet den der på?', skriver en anden, og flere skriver, at de er ret sikre på, at man er garanteret en vanvittig omgang sved, hvis man bevæger sig ned i nederdelen.

168 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere