Mens 44-årige Jay Schwandt og hans jævnaldrende kone Kateri Schwandt, der mødte hinanden på high school, studerede sammen på universitetet, blev de forældre til tre drengebørn.
Den ældste, Tyler, er i dag 25 år gammel, og siden dengang er familien blevet udvidet med yderligere 11 børn – alle sammen drenge.
Så nu består børneflokken af Tyler, Zach, Drew, Brandon, Tommy, Vinnie, Calvin, Gabe, Wesley, Charlie, Luke, Tucker, Fransisco og Finley. Sidstnævnte skud på stammen kom til verden så sent som i april 2018.
Åh nej, en søn - det er nummer 12
Det er ikke sjældent, at den store familie fra Michigan får negative kommentarer med sig, men det er ikke noget, de tager sig af, fortæller den 44-årige far til fjorten til Detroit Free Press.
- Der er nogle virkelig ondskabsfulde mennesker i verden. Og det betyder ikke noget. Vi er tilfældigvis en fantastisk stor familie med 14 drenge, der har det så sjovt hver eneste sekund, vi er sammen. Og vi får alligevel grove kommentarer.
Det er vores liv
Kritikken lyder typisk på, at mange ikke tror på, at moren er i stand til at give alle sine 14 sønner lige meget opmærksomhed. Men ifølge Brandon, den fjerde i rækken, har det slet ikke noget på sig.
- Det er bare sådan det er har været, mens vi er vokset op. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det. Det er bare livet. Det er vores liv, siger 19-årige Brandon Schwandt, der er et lovende hockey-talent.
Overfor Detroit Free Press beskriver moren, der selv er ud af en familieflok på 14, familielivet på 16 med to simple ord: 'Organiseret kaos'. Faren, derimod, bruger lidt flere ord til at ramme deres unikke familieliv i Michigan ind:
- Skørt. Kaotisk. Larmende. Rodende. Men vi nyder det. Hvis vi ikke gjorde det, var vi ikke fortsat med at få så mange børn.
En pige på vej
Faren har nu slået fast over for sin kone, at han absolut og endegyldigt ikke vil have flere børn efter Finley kom til verden i april. Men han er blevet mindet om, at han sagde præcis det samme efter Tucker, der nu er fire år gammel. Og desuden også efter tilføjelsen af den næstyngste, Tucker.
Men uanset, om faren får held til at stå fast denne gang, bliver familien snart forøget igen.
Den tredje ældste af sønnerne, Drew, venter sig nemlig et barn sammen med sin kæreste Anelene Mellin – og det bliver en pige.
- Jeg er virkelig spændt. Hun bliver ekstremt elsket og formentlig forkælet, siger den vordende, unge mor, hvis termin er sat til i morgen, fredag.
Mød desuden her Englands største familie: Nu er hun blevet gravid med barn nr. 21.