Mød Todd - ræven der tror den er en hund

Den elleve måneder gamle ræv logrer endda med halen når han er glad

Emma D'Sylva og ræven Todd har knyttet et særdeles stærkt bånd. (Foto: Polfoto/SWNS)
Emma D'Sylva og ræven Todd har knyttet et særdeles stærkt bånd. (Foto: Polfoto/SWNS)

Todd blev forældreløs, da han var en lille ræveunge. Heldigvis blev den lille fyr reddet og senere adopteret af dyre-elskeren Emma D'Sylva, der har opfostret ræven sammen med sine to labrador hvalpe.

Det gode selskab har haft en afsmittende effekt. I dag er Todd 11 måneder gammel og ret overbevist om, at han er en hund. Ræven har tillagt sig adskillige hunde-karakteristika. Han logrer med halen, når han er glad, elsker legetøj og har sågar lært at gå i snor:

Todd har rigtig meget energi, men har lært at gå i snor. (Foto: Polfoto/SWNS).
Todd har rigtig meget energi, men har lært at gå i snor. (Foto: Polfoto/SWNS).
 

- Jeg har haft Todd siden han var fire måneder gammel, fordi hans tidligere ejere ikke kunne passe på ham længere. Han var en smule skør lige da jeg fik ham, men nu har han knyttet et stærkt bånd til mig. Han kommer løbende og logrer med halen når han skal fodres og han ruller om på ryggen og elsker når jeg kilder ham på maven, fortæller 25-årige Emma D'Sylva, fra byen Stanfield i England, til Daily Mail.

 Emma D'Sylva har passet på ræven siden han var fire måneder gammel. (Foto: Polfoto/SWNS).
Emma D'Sylva har passet på ræven siden han var fire måneder gammel. (Foto: Polfoto/SWNS).
 

Todd får lov til at være indenfor i Emma og kærestens hus, men holder mest af at opholde sig udendørs i en lille kennel:

- Han opfører sig fuldstændig som en hund, men er en del mere aktiv. Todd elsker at lege med mine hunde og prøver at efterligne dem, men jeg kan ikke slippe ham løs når vi går tur. Han er døv, så jeg kan ikke kalde ham til mig igen, forklarer Emma.

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere