Mogens har kørt med giraffer og maling - og sand til ørkenen

Mogens Nielsen drømte om livet på landevejen, og i 1969 startede han sit eget vognmands-firma. I år fejrede han sit 50-års jubilæum og er stadig 'kørende'

Mogens Nielsen har været vognmand i mere end 50 år og har kørt med alt fra giraffer og byggeelementer til  sand til ørkenen i Irak. Foto: Aleksander Klug
Mogens Nielsen har været vognmand i mere end 50 år og har kørt med alt fra giraffer og byggeelementer til sand til ørkenen i Irak. Foto: Aleksander Klug

Bor du selv i nummer 9? Eller kender du et menneske, der bor i nummer 9 - som har en historie, der fortjener at blive fortalt? Skriv til os på nummer9@eb.dk

74-årige Mogens Nielsen kan i dag se tilbage på en imponerende lang karriere som vognmand - ja, et halvt århundrede som direktør i sit eget transportfirma: Mogens Nielsen Transport.

31. januar rundede Mogens Nielsen nemlig en flot milepæl med sit 50-års jubilæum - og minsandten om han ikke stadig er ‘kørende’ som bindeleddet med det store overblik på centralen i Glostrup, mens vognparken på fire lastbiler, som primært kører rundt i Danmark og nordpå, stadig tilbagelægger utallige kilometer på motorvejene.

Nummer 9

Du har en historie. Din nabo har en historie. Din buschauffør har en historie.

Alle mennesker har en historie, og dem vil vi gerne fortælle i Ekstra Bladet.

I serien 'Nummer 9' tager vi rundt i Danmark - i de store byer, de mindre byer og de små flækker - og banker på døren hos et tilfældigt menneske, der bor i nummer 9, og beder dem fortælle en vigtig historie fra deres liv.

Bor du selv i nummer 9? Eller kender du et menneske, der bor i nummer 9 - som har en historie, der fortjener at blive fortalt? Skriv til os på nummer9@eb.dk


Selv har Mogens Nielsen i hvert fald tilbagelagt tusindvis af kilometer på både de europæiske og mellemøstlige motorveje i tidens løb og derfor også set lidt af hvert, som han siger, der, hvor turisterne ikke kommer.

Og så har Mogens Nielsen kørt med alt. Vitterlig alt.

Lige fra giraffer, byggeelementer og hårde hvidevarer til skibsmaling og kolonial- og fødevarer til Østeuropa og Mellemøsten … og ja, noget så paradoksalt som sand til ørkenen i Irak (støbesand til FLSmidth).

- Gennem de første 20 år passede jeg selv hele vognparken som mekaniker. På den front havde jeg nogle billige omkostninger. Og selvfølgelig har jeg også været heldig at tiltrække de bedste chauffører, siger Mogens Nielsen. Foto: Aleksander Klug
- Gennem de første 20 år passede jeg selv hele vognparken som mekaniker. På den front havde jeg nogle billige omkostninger. Og selvfølgelig har jeg også været heldig at tiltrække de bedste chauffører, siger Mogens Nielsen. Foto: Aleksander Klug

Oprindeligt er Mogens Nielsen uddannet busmekaniker. Han fortsatte dog senere som lastbilmekaniker, men det var lysten til at se verden, der fik ham til at drømme om livet på landevejen - specielt efter at have været med en vognmand på en tur til Wien i 1968.

Alt kan lade sige gøre

Efter afslag på afslag i jagten på en stilling som chauffør på grund af manglende erfaring tog Mogens Nielsen derfor en drastisk beslutning i 1969: Hvorfor ikke starte selv, tænkte han.

Derfor solgte han sin kære Volvo Amazon for 9.000 kroner, lånte sig til resten og købte til sidst sin allerførste lastbil - en FIAT 643E - for den nette sum af 18.000 kroner. Og resten er vist historie …

Den første lastbil. Privatfoto
Den første lastbil. Privatfoto
 

- For alt kan lade sig gøre, hvis bare du har interessen og lysten. Dengang som 24-årig følte jeg, at jeg kunne gå på vandet, husker Mogens Nielsen.

Mogens' eget billede fra en kold tid i Østrig. Privatfoto
Mogens' eget billede fra en kold tid i Østrig. Privatfoto

I velmagtsdagene rådede han over hele 25 køretøjer, som drønede afsted til destinationer i hele Europa og Mellemøsten. Og dengang - før køre- og hviletids-bestemmelser - kunne kilometertælleren snildt runde de 180.000 om året.
- Det har været og er mit foretagende 100 procent. Jeg har godt nok en søn, der har en lastbil med chauffør på - og han er også mekaniker. Men som tiderne i branchen er lige nu, vil jeg ikke begynde at involvere min familie i det, fordi de forhold, vi har i øjeblikket, er der ikke megen fremtid i desværre, siger Mogens Nielsen. Foto: Aleksander Klug
- Det har været og er mit foretagende 100 procent. Jeg har godt nok en søn, der har en lastbil med chauffør på - og han er også mekaniker. Men som tiderne i branchen er lige nu, vil jeg ikke begynde at involvere min familie i det, fordi de forhold, vi har i øjeblikket, er der ikke megen fremtid i desværre, siger Mogens Nielsen. Foto: Aleksander Klug

Mogens Nielsen er uden tvivl en erfaren herre i transport-branchen og har derfor også lagt mærke til en helt bestemt udvikling: Børn, skole-hjem-samtaler og kvalitetstid med familien er bare nogle af de krav, der i dag afholder unge danske vognmænd fra de lange eksportture, fortæller han.

Man havde kun sig selv

Men i de gode gamle dage:

- Dengang havde de unge chauffører mod på livet. Og problemerne blev altid løst i fællesskab ude på landevejen. Der var aldrig nogen, der blev efterladt. I dag ringer selv de bedste chauffører hjem, hvis de punkterer - det skyldes dog nok, at ingen biler har reservehjul med i dag. Dengang måtte man sgu klare sig selv - uden mobiltelefon. Man havde kun sig selv - og kollegerne, hvis de da var i nærheden, siger Mogens Nielsen.

Fra en tur til Moskva. Privatfoto
Fra en tur til Moskva. Privatfoto

- Vi var langt væk hjemmefra - nogle gange i op til fire uger ad gangen uden kontakt til Danmark. Det er man slet ikke vant til i dag. Og der var hverken gps eller bykort … Når man f.eks. kørte rundt i Mellemøsten, var det efter håndtegninger, som blev delt imellem vognmænd og chauffører, husker han.

Heldigvis har Mogens Nielsen i dag stadig nogle ‘gode, gamle ansatte’, der har kørt, siden det var sjovt, som han siger.

Bor du selv i nummer 9? Eller kender du et menneske, der bor i nummer 9 - som har en historie, der fortjener at blive fortalt? Skriv til os på nummer9@eb.dk

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Livet på landevejen: - Jeg har aldrig følt mig ensom

Man fornemmer tydeligt på Mogens Nielsen, at tilværelsen som vognmand ikke blot har været et job - og slet ikke i nærheden af et otte til fire-job - men tværtimod en helt særlig livsstil.

Livet som vognmand begyndte i 1969, og her - 50 år senere - ville Mogens Nielsen trods trange kår i branchen og en konkurrence-skævvridning fra østeuropæiske lastbilchauffører dog stadig gøre det hele om igen.

Ikke en eneste kilometer er fortrudt set i bakspejlet. Slet ikke.

- Det har været store eventyr hver gang, understreger Mogens Nielsen.

- Men giver man afkald på noget?

- Ja, og det har været det værste.

- Jeg var kun hjemme en eller to dage hver 14. dag. Så var jeg ude igen. Jeg havde en datter på godt et år … Det var hårdt. Men det andet trak så meget, at jeg måtte få det til at hænge sammen alligevel. Det var noget, jeg brændte for.

- Men dengang indrettede familierne sig til gengæld efter, hvornår man var hjemme, hvis der skulle afholdes familiefest eller lignende. Det gør man skam ikke i dag, der skal de bare have fri og være hjemme.

- Blev det ensomt på landevejen?

- Jeg har aldrig følt mig ensom. Dengang jeg begyndte at køre, kunne der gå op til ti dage, hvor du ikke mødte andre danske chauffører. Men man kunne jo købe kassettebånd til bilen, så man kunne høre musik, og der var altid noget nyt at se hele tiden, når man ikke kørte i Vesteuropa.

Blå bog

Navn: Mogens Nielsen

Alder: 74

Status: Samboende med Marna, har fire børn fra tidligere

Bopæl: Bagsværd

Arbejde: Mogens Nielsen Transport

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Min skøreste oplevelse som vognmand

- Den allerførste tur, man kører sydpå, er den, man husker bedst. Det er noget, man kan huske den dag i dag.

- Det hele var nyt, når man kom til Østeuropa med Østtyskland og kommunismen. Det var en helt anden verden end den, man normalt befandt sig i. Vi kom ud de steder, hvor turisterne ikke kom. Vi kom ud på landet og i byer, hvor man aldrig havde set en dansker før.

Mogens' egne billeder fra Albanien. Privatfoto
Mogens' egne billeder fra Albanien. Privatfoto
 

- I 1986, da jeg kørte til Albanien, som i øvrigt var et komplet lukket land dengang, kom vi allernådigst ind i landet, fordi vi havde noget gods med til ambassaderne dernede. Jeg var faktisk den eneste udenlandske lastbil i hele landet, da jeg var der.

- Når man kom til grænsen, gik der først et par timer med papirerne, og så blev der lukket et stort grænsehegn op, taget hængelåse og kæder af, og så blev lågen lukket op, og når man kørte igennem, kunne man se i bakspejlet, at lågen blev smækket i igen og hængelåsen sat på.

- Indtil for nogle år siden kørte jeg stadig nogle enkelte ture om året til de steder, vi nu skulle hen, så jeg kunne se, hvad det hele drejede sig om, fortæller Mogens Nielsen, der i dag ellers hovedsageligt passer kontoret hjemme i Glostrup. Foto: Aleksander Klug
- Indtil for nogle år siden kørte jeg stadig nogle enkelte ture om året til de steder, vi nu skulle hen, så jeg kunne se, hvad det hele drejede sig om, fortæller Mogens Nielsen, der i dag ellers hovedsageligt passer kontoret hjemme i Glostrup. Foto: Aleksander Klug

- Jeg har aldrig været bange for at køre i andre lande … Det var bare en meget anderledes oplevelse.

- Den trafik, jeg så mødte efterfølgende, bestod kun af hestevogne. Kun nogle enkelte lastbiler - gamle kineser-lastbiler - privatbiler var nemlig ikke tilladt i Albanien dengang. Der var næsten ingen trafik, og vejene var klappet på med en skovl, det var sgu så ujævnt, så ujævnt.

- Det var en helt speciel oplevelse, husker Mogens Nielsen, der nåede at trykke op til 15 ambassadører i hånden på én dag:

- De stod og ventede på mig og var glade for endelig at få vestlige varer som køleskabe, fjernsyn og kolonialvarer.

Bor du selv i nummer 9? Eller kender du et menneske, der bor i nummer 9 - som har en historie, der fortjener at blive fortalt? Skriv til os på nummer9@eb.dk

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere