Mogens i krig med kommunen: Det koster mig 1000 kr. om ugen

Mogens Andersen har siden 2009 været uvenner med Kolding Kommune om 120 kvadratmeter - det koster ham ugebøder på 1000 kroner

Mogens Andersen og hustruen har netop tabt en 10 år lang kamp mod kommunen. Nu er det ikke selve sagens afgørelse, de er frustrerede over, men måden den er blevet behandlet på. Foto: Anders Brohus
Mogens Andersen og hustruen har netop tabt en 10 år lang kamp mod kommunen. Nu er det ikke selve sagens afgørelse, de er frustrerede over, men måden den er blevet behandlet på. Foto: Anders Brohus

Det er med at holde tungen lige i munden, når man skal følge med i sagen om Mogens Andersen og Kolding Kommune. En sag, der strækker sig over knap 10 år, har kostet et sekscifret beløb og er nu endelig tabt.

Men det er ikke, at Mogens har tabt sagen, han er er frustreret over - det er måden, hvorpå han har tabt den.

Begyndelsen
I 1978 købte Mogens Andersen sammen med sin kone huset på Friggasvej 66 i Kolding. Omkring syv år senere - altså i 1985 - plantede parret nogle roser, guldregn, syrener og flere andre planter på grænsen af deres have. Sådan stod det i 25 år uden nogen var generet, men pludselig en dag i 2009 kom grundejerforeningen.

- De sagde, at beplantningen var på et fællesområde, som de havde vedligeholdelsespligten over. Det er en pligt, de ikke har brugt i 25 år, så vi var meget uforstående.

- Men det hele startede nok med nogle uoverensstemmelser over et nyt tag, vi havde etableret. Efter det kom der pludselig fokus på os fra alle sider.

I dag er der plantet en bøgehæk rundt om det tidligere beplantede område. Hækken skal fjernes, og parret skal reetablere området til sådan, som det så ud, da de købte grunden. Indtil de gør det, koster det dem 1000 kroner om ugen. Foto: Anders Brohus
I dag er der plantet en bøgehæk rundt om det tidligere beplantede område. Hækken skal fjernes, og parret skal reetablere området til sådan, som det så ud, da de købte grunden. Indtil de gør det, koster det dem 1000 kroner om ugen. Foto: Anders Brohus

Da Mogens Andersen havde haft beplantningen til at stå på området i mere end 20 år, vendte han tilbage til grundejerforeningen om hævd på området. Det fik foreningen til at klage til kommunen.

Hvornår kan man gøre hævd?

For at en rettighed kan erhverves ved hævd, skal rådigheden have strakt sig over 20 år, den må ikke være etableret ved en aftale, der forpligter den rådende til at ophøre med rådigheden på et bestemt tidspunkt, fx en låneaftale, og ejeren må ikke have afbrudt hævdserhvervelsen, fx ved at anlægge retssag mod den rådende eller ved faktisk at forhindre udøvelse af rådigheden.

Kilde: Gyldendal

- Kommunen inviterede os ind til et møde, og i 2011 tilbød de os at købe arealet. Selvom jeg egentlig godt vidste, at vi nok havde hævd på området, gad vi ikke mere bøvl med det. Da vi fik købstilbuddet på 250 kr. pr. kvadratmeter, accepterede vi med det samme, underskrev og sendte retur.

Købet var udsendt af By - og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune. Før det var gældende, skulle det godkendes af Byrådet - det var ikke noget, som bekymrede Mogens Andersen dengang.

- Jeg kendte til mange andre, som havde købt jord af kommunen, og jeg vidste, at Forvaltningen havde prokura til at sælge, så det var bare rent formalia.

Købskontrakten Mogens og hustruen havde underskrevet tilbage i 2011. Grundet klager fra Grundejerforeningen indstillede By - og Udviklingsforvaltningen dog Byrådet til ikke at sælge. Foto: Privat
Købskontrakten Mogens og hustruen havde underskrevet tilbage i 2011. Grundet klager fra Grundejerforeningen indstillede By - og Udviklingsforvaltningen dog Byrådet til ikke at sælge. Foto: Privat
 

Det viste sig dog at være knap så enkelt. Samme forvaltning som havde udsendt den nu underskrevede købskontrakt, indstillede Byrådet om ikke at sælge grunden. Noget der virkelig kom bag på Mogens Andersen.

- Vi var lidt i chok, da vi fik afgørelsen. Det var jo så åndssvagt, som noget kunne være.

Forlangte hævd, vandt sagen, men så alligevel
Efter afslaget om at købe grunden gik Mogens Andersen tilbage til sin oprindelig plan med at gøre hævd på området. I forbindelse med købet af området havde et landmålerfirma også noteret, at der sandsynligvis var tale om et område, som parret havde hævd på.

- Vi vidste og kunne dokumentere, at vi havde haft området i over 25 år, siger Mogens Andersen.

Sådan så den oprindelig beplantning ud. Den blev fjernet af grundejerforeningen i 2011, da parret fik afslag på at købe grunden. Foto: Privat
Sådan så den oprindelig beplantning ud. Den blev fjernet af grundejerforeningen i 2011, da parret fik afslag på at købe grunden. Foto: Privat
 

Et nyt landmålerfirma kom ud for at undersøge arealet i forhold til hævd-sagen, og kunne ligesom foregående også konstatere at området opfyldte alle krav til hævd. Parret vandt altså hævd-sagen i 2011 og troede nu, at det var et lukket kapitel. De plantede en bøgehæk, betalte ejendomsskatten og hørte ikke noget i over et år.

Pludselig kom forvaltningen igen. Nu mente de, at parret skulle reetablerer området til sådan, som det så ud for 25 år siden af hensyn til lokalplanerne.

- Det er jo virkelig svært, som almindelig borger at slås med kommunen. Det er som om, man har tabt på forhånd.

I de knap 10 år sagen har kørt, har Mogens Andersen samlet mange mapper med dokumentation, mailkorrespondancer og andre beviser. Lige lidt har det hjulpet, og sagen blev endeligt tabt i november 2018. Foto: Anders Brohus
I de knap 10 år sagen har kørt, har Mogens Andersen samlet mange mapper med dokumentation, mailkorrespondancer og andre beviser. Lige lidt har det hjulpet, og sagen blev endeligt tabt i november 2018. Foto: Anders Brohus

Taber sagen i landsretten
Fra 2012 og til 2016 er der en masse frem og tilbage, og hele sagen ender i landsretten. Her viser det sig så, at sagen er forældet. Derfor tror parret endnu en gang, at det definitivt er slut med slåskamp, og de nu kan nyde deres have. Men de bliver klogere.

- Kort efter afgørelsen om forældelse, henvender kommunen sig til os med en ny sag. Den omhandler vores beplantning ude foran haven. Altså helt samme sag, der få måneder tidligere er blevet forældet i landsretten. Det er jo fuldstændig hen i vejret, siger Mogens Andersen.

- Vi var igennem helt samme mølle igen - den her gang blot med et nyt sagsnummer.

Til stor overraskelse for parret tabte de sagen i landsretten i november 2018. Det blev afgjort, at parret skulle reetablere området det til den oprindelige stand - det vil sige fjerne hæk og så græs - men stadig ejede området. 

Ugebøder på 1000 kroner
For parret på Friggasvej handler det ikke så meget om området længere - eller pengene for dens sags skyld. Det handler mere om den dårlige behandling, som de føler, at de har fået.

- Det har jo hele tiden var en tabt kamp, og jeg synes, at det er frygteligt, hvordan en kommune kan gøre både det ene og det andet, fordi de er en kommune. Vi som private personer, har jo ikke en chance.

Her ses hullet i hækken, som gør at området er frit tilgængeligt. Mogens Andersen ved godt, at det selvfølgelig ikke er godt nok, og han har også maskinen klar til at fjerne hækken helt. Foto: Anders Brohus
Her ses hullet i hækken, som gør at området er frit tilgængeligt. Mogens Andersen ved godt, at det selvfølgelig ikke er godt nok, og han har også maskinen klar til at fjerne hækken helt. Foto: Anders Brohus

Mogens Andersen har lavet et hul i hækken, så der er fri passage, men grundet vejret mener han ikke, at han kan fjerne hækken eller så græs endnu.

- Vi fik jo at vide af kommunen, at hvis vi ødelagde noget i reetableringen, skulle vi også erstatte det, og jeg synes ikke lige, at det er årstiden til at køre med store maskiner på en skråning.

Lige nu er parret pålagt ugebøder på 1000 kroner, indtil de fjerner hækken og sår græs.

Ekstra Bladet har snakket med Kolding Kommune, som fortæller, at det er en meget kompleks sag.

- Det er jo en sag, hvor kommunen er meget uenig med grundejeren, om hvad der er rigtigt og forkert. Når man vinder hævd på et område, er det ikke det samme som, at man må gøre med området, som man vil. Netop området på Friggasvej 66 er jo stadig underlagt lokalplanerne, og det også hvad landsretten afgør, siger Thomas Uhlemann, Jurist ved Kolding Kommune.

232 kommentarer
Vis kommentarer