Mor blev syg under fødslen: Derfor måtte far amme sin nyfødte datter

Den fødende mor fik svangerskabsforgiftning og barnet måtte fødes med kejsersnit - efter fødslen måtte faren i den grad træde i karakter

Her springer far ud som mor og ammer sin lille nyfødte datter. (Foto: Maxamillian Neubauer)
Her springer far ud som mor og ammer sin lille nyfødte datter. (Foto: Maxamillian Neubauer)

Da et ungt par i USA for nylig tog på hospitalet for at føde deres første barn, var det ikke kun moren, der fik en usædvanlig oplevelse. Faren måtte nemlig i den grad træde i karakter på en måde, som han aldrig nogensinde havde forestillet sig. Moren fik nemlig svangerskabsforgiftning samt flere anfald i forbindelse med fødslen, så barnet skulle fødes med kejsersnit.

Efter fødslen blev moren straks kørt ind på en anden hospitalsstue for at blive behandlet for sin sygdom. Derfor trådte faren i aktion og begyndte at amme sin nyfødte datter ved hjælp af en kunstig brystvorte tilsat et pumpesystem med modermælk.

Det skriver flere medier heribland BBC, New York Post og CBS News

Den lille Rosalie sutter mælken i sig fra den kunstige brystvorte lige under fars store tatovering af et hjerte, hvor der i midten står 'mor'. (Foto: Maxamillian Neubauer)
Den lille Rosalie sutter mælken i sig fra den kunstige brystvorte lige under fars store tatovering af et hjerte, hvor der i midten står 'mor'. (Foto: Maxamillian Neubauer)
 

Den usædvanlige og dramatiske fødsel fandt sted 26. juni, hvor Maxamillian Neubauer og hans kone April blev forældre til den lille Rosalie på 3,6 kilo.

Normalt er det moren, der altid først får sit lille barn i favnen efter en fødsel, men på grund af de uheldige omstændigheder og Aprils sygdom, blev den lille Rosalie lagt over i favnen på sin far Maxamillian, der til BBC fortæller følgende:

- En sygeplejerske hjalp vores lille smukke datter til verden. Jeg satte mig ned og tog min t-shirt af for at skabe lidt 'hud mod hud'-tid sammen med min datter, fordi hendes mor ikke var til stede.

- Sygeplejersken spurgte mig pludselig, om jeg havde lyst til at få en kunstig brystvorte på og foretage en slags rigtig amning med min datter. Jeg er altid med på den værste og svarede: 'Ja, hvorfor ikke'.

Herefter blev den kunstige brystvorte koblet til en slange, der gik op til et pumpestystem med modermælk. Og da lille Rosalie fik sin mund rundt om den kunstige brystvorte, suttede hun grådigt mælken til sig, mens hendes stolte far så til.

- Jeg har aldrig ammet nogen i mit liv, og jeg ville aldrig i tusind år bare have drømt om, at jeg ville komme til det. Men jeg blev altså den første til at amme vores baby, fortæller Maxamillian og tilføjer:

- Jeg følte straks en stærk forbindelse med min datter. Jeg holdt hende og hjalp hende med at vænne sig til at blive ammet. Det håber jeg i hvert fald. 

Far og datter hygger sig efter fødslen. (Foto: Maxamillian Neubauer)
Far og datter hygger sig efter fødslen. (Foto: Maxamillian Neubauer)
 

Maxamillian lagde også et opslag ud på Facebook, hvor man ser, at han ammer sin datter. Det er nu gået viralt med 45.000 likes, cirka 7000 kommentarer og hele 30.000 delinger.

På billedet af den ammende far, kan man se, at den lille Rosalie sutter mælk i sig fra den kunstige brystvorte lige under en af sin fars tatoveringer, nemlig et rødt hjerte, hvor der i midten er skrevet 'mor'. En bruger på Facebook skrev da også med et glimt i øjet:

- Lige under mor-tatoveringen. Det må være skæbnen.

Og her er det så mor April, der er blevet rask og nu kan amme sin datter. (Foto: Maxamillian Neubauer)
Og her er det så mor April, der er blevet rask og nu kan amme sin datter. (Foto: Maxamillian Neubauer)
 

1 af 4 Den lille Rosalie sutter mælken i sig fra den kunstige brystvorte lige under fars store tatovering af et hjerte, hvor der i midten står 'mor'. (Foto: Maxamillian Neubauer)
2 af 4 Far og datter hygger sig efter fødslen. (Foto: Maxamillian Neubauer)
3 af 4 Og her er det så mor April, der er blevet rask og nu kan amme sin datter. (Foto: Maxamillian Neubauer)
4 af 4 Her springer far ud som mor og ammer sin lille nyfødte datter. (Foto: Maxamillian Neubauer)
19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere