Mor deler hjerteskærende billede af indlagt 6-årig: 'Det her er, hvad mobning gør'

En frustreret og rådvild mors billede og historie får sindene i kog på de sociale medier

Carrie Golledge har valgt at lægge dette billede af sin datter på hospitalet på Facebook. Grunden vil få de fleste forældres blod til at koge. Foto: Privat
Carrie Golledge har valgt at lægge dette billede af sin datter på hospitalet på Facebook. Grunden vil få de fleste forældres blod til at koge. Foto: Privat

Over 160.000 Facebook-brugere har liket et billede af en lille, syg pige i en hospitalsseng.

Billedet er lagt op af pigens mor, Carrie Golledge fra Tiverton i England, som indleder sit hjerteskærende opslag med ordene 'Det her er, hvad mobning gør'.

Til billedet, der på to dage er blevet delt næsten 200.000 gange, beskriver hun, hvordan hendes seks-årige datter er holdt op med at spise, græder sig selv i søvn og kaster op 20 gange i timen på grund af alvorlige angstanfald.

Se også: Ammende mors mand spurgte hvorfor hun var træt - her er hendes geniale svar

Alt sammen - ifølge moren - på grund af hendes ondskabsfulde klassekammerater, som udsætter hende for grov, psykisk mobning.

På hospitalet med høj feber
Carrie Golledge fortæller til Mirror Online, at datteren Sophia græd uafbrudt, når hun kom hjem til fra skole, og at hun til sidst udviklede 'alvorlig angst'.

- I slutningen af skoleåret var det så slemt, at Sophia var væk fra skole i et par uger, fordi hendes sygdom var så alvorlig – hun var vågen hele natten og kastede op 20 gange i timen, siger den frustrerede mor, der til sidst var så rådvild, at hun delte historien med resten af verden.

- Hun har været på hospitalet med høj feber, som de har kæmpet med at kontrollere, fortæller Carrie Golledge, der første gang følte sig overbevist om, at datterens sygdom skyldtes mobning i skolen, da hun bemærkede, at hun altid fik det bedre på dage, hvor hun havde fri.

Forældrene opdagede, at lille Sophia ikke rigtig tog på i vægt, uanset hvor meget hun spiste. Og så var det, at det til deres skræk gik op for dem, hvor slemt det stod til henne i skolen.

Chloe Robson fik larmende selskab, da hun ankom til skolefesten, som hun havde været ret nervøs for at tage til. Foto: SWNS/Ritzau Scanpix Samfund - 3. jul. 2018 - kl. 20:28 16-årig får vild revanche over sine mobbere lige inden frygtet skolefest

- En pige, som skulle forestille at være hendes bedste ven, bestemte hvad hun måtte spise, og hvis hun så ikke kunne lide det, fik hun ikke noget at spise, fortæller moren. Mobningen bestod desuden ifølge Carrie Golledge i, at mobberne tvang de andre børn i skolen til ikke at lege med Sophia.

Se hele Carrie Golledges opslag, som hun har lagt op for at prøve at forhindre, at det samme skal ske for andre børn, her:

147 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere