Mor forsvarer amning af autistisk fireårig

Selvom folk på internettet kalder det for 'pædofili' og skriver, hun tager billeder af 'børneporno' står moderen fast på, at det er helt normalt at amme børn på fire år

Foto: MDWfeatures / Fire and Ice Photography
Foto: MDWfeatures / Fire and Ice Photography

En kvinde fra Wales er blevet kendt for at dokumentere i kunstneriske billeder, hvordan hun ammer sine to sønner, Hans på fire år og River, som kun er en måned gammel.

Yakaly Di Roma viser frem på Instagram, at amning kan være den perfekte mulighed for en smuk billedserie.

Det er dog ikke alle, der er enige i den 31-årige mors til to måde at opdrage sine børn på.

Moderen fortæller, at hun er glad for at kunne give sit barn tryghed ved amning.
Moderen fortæller, at hun er glad for at kunne give sit barn tryghed ved amning.
 

Til Mirror har kvinden udtalt, at flere har beskyldt hende for at være både pædofil og at tage billeder, der minder om børneporno.

- Jeg er blevet kaldt pædofil for at amme min søn. Jeg er også blevet anklaget for at lave børneporno, fordi det at jeg ammer min søn, når han er fire år gammel er åbenbart 'ulækkert' og 'forstyrret'.

Yakaly Di Roma har fortalt, at hun ammer sin store søn, fordi han er autistisk, og amningen får ham til at slappe af.

- Hans er autistisk, og det er den ting, der får ham til at slappe mest af, og får ham til at føle sig sikker. Intet andet kommer overhovedet tæt på at kunne berolige ham, som jeg kan, når jeg ammer ham, fortæller hun.

Både den lille søn og den ældste bliver ammet så længe, de har lyst til det. Foto: MDWfeatures/Fire and Ice Photography
Både den lille søn og den ældste bliver ammet så længe, de har lyst til det. Foto: MDWfeatures/Fire and Ice Photography
 

Har skabt et tæt bånd
Hun har dog besluttet, at hun ikke længere vil amme sin ældste søn offentligt, men den yngste kan sagtens få mad i det offentlige rum.

- Amning for mig er specielt. Det har skabt et ubrydeligt bånd, som jeg deler med mine børn, siger hun.

Det er heller ikke alle, der fordømmer moderens valg.

- De fleste mennesker er faktisk søde. Der er andre, der synes, det er ubehageligt, der er altid nogle, der siger klamme ting, men heldigvis er mange af dem, der skriver, rigtig søde og kan se, at amning er en naturlig ting.

Selvom der er mange, der har en holdning til, at en fireårig stadig får brystmælk, har det ikke en effekt på Yakaly Di Roma.

Yakaly ved, hvad der fungerer for hendes børn. Foto: MDWfeatures/Fire and Ice Photography
Yakaly ved, hvad der fungerer for hendes børn. Foto: MDWfeatures/Fire and Ice Photography
 

'Spiser normalt'
Hun vil ikke vænne sønnen af med vanen, men i stedet vente, til han er klar til at stoppe selv.

- Hans spiser normalt som enhver anden fireårig, og han ammes mest kun for sikkerheden i det. Jeg gør det en eller to gange om dagen med ham. Det hjælper ham til at føle sig sikker og falde i søvn om natten.

Sammen med sin mand tager parret flotte billeder, der dokumenterer amningen. Foto: MDWfeatures/Fire and Ice Photography
Sammen med sin mand tager parret flotte billeder, der dokumenterer amningen. Foto: MDWfeatures/Fire and Ice Photography
 

Med sine flotte billeder på Instagram prøver moderen at normalisere amning og vise, at en kvindes brysts vigtigste formål er at fodre babyer.

- Det er den mest naturlige ting i verden. Det skal normaliseres. Måske endda fejres. Det er ikke let, det er faktisk rigtig svært, og det er udmattende, og det kan være smertefuldt, men alle de ofre er det hele værd.

De ubehagelige kommentarer er ikke stoppet, og det forventer Yakaly Di Roma heller ikke, de gør. 

Men det generer hende ikke længere, fordi hun deler sin kunst og budskab for at normalisere amning.

Selvom hun bliver ved med at få ondskabsfulde kommentarer, stopper moderen ikke med at lægge billeder ud. Foto: MDWfeatures/Fire and Ice Photography
Selvom hun bliver ved med at få ondskabsfulde kommentarer, stopper moderen ikke med at lægge billeder ud. Foto: MDWfeatures/Fire and Ice Photography
 

117 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere