Mor i chok: 'Hvem stjæler fra min datters grav?'

Freja Elleby er chokeret over, at der er blevet stjålet en stenfigur af Andrea fra det populære børneprogram 'Kaj og Andrea' og ønsker inderligt, at den kommer tilbage til datterens grav

Statuen var en gave til datteren, fordi de ikke havde mulighed for at købe hende noget i den tid, hun var i live. Foto: Privat
Statuen var en gave til datteren, fordi de ikke havde mulighed for at købe hende noget i den tid, hun var i live. Foto: Privat

Det var en skrækkelig opdagelse, der ventede Freja Elleby og en veninde, da de sammen tog hen for at besøge Frejas datters grav.

Her kunne de se, at der på det fine gravsted manglede den granitfigur, der ellers havde prydet sammen med blomster og gaver til den afdøde datter.

- Jeg fik da noget af et chok. Det er hårdt nok at have et barn på en kirkegård, uden at der så er nogen, der skal stjæle fra det, fortæller Freja Elleby til Ekstra Bladet.

Moderen delte efterfølgende et billede af gravstedet på Facebook, fordi hun inderligt ønsker, at hun og manden kan få statuen tilbage.

- Jeg forstår ikke, hvorfor man gør det, men hvis den kommer tilbage no hard feelings, det ville betyde rigtig meget for både mig og min mand, fortæller hun.

Håber på ro
Grunden, til at figuren af Andrea var på graven, var, fordi datteren, der døde sidste år, er opkaldt efter den populære figur.

- Jeg håber da, at nogen måske bare har syntes, den var sjov at tage med til en fest og nu får dårlig samvittighed og stiller den tilbage.

Figuren er af granit og er forsvundet mellem fredag og lørdag.

Indtil videre er Frejas opslag blevet delt hele 24.000 gange, og hun modtager hele tiden beskeder fra folk, der ligesom hende selv ønsker, at figuren kommer tilbage til gravstedet.

- Jeg vil så gerne have den tilbage. Også så vi kan få noget ro igen, fortæller hun.

Tyveriet er anmeldt til politiet.

268 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere