Mor klager til Frisko: Filur-isens ansigt ligner ikke

Den elskede Filur-is' smilende ansigt fra plakaten er sjældent lige så muntert i virkeligheden, mener fortvivlet mor

Filur-isens ansigt er sjældent, som Friskos plakater giver udtryk for. (Foto: www.isdamen.dk)
Filur-isens ansigt er sjældent, som Friskos plakater giver udtryk for. (Foto: www.isdamen.dk)

Du kender det sikkert selv: Du har købt den kendte og elskede Filur-is, og idet du tager papiret af, bliver du mødt med en smattet smøre og ikke det smilende ansigt med øjne og mund, du kender fra Frisko-plakaterne.

Maja Annette Iversen fra Næstved kender i hvert fald alt til problemet. Hver gang hendes 4-årige datter får isen, er der en stor spænding indbygget: For har isen nu et pænt ansigt eller ej? I 99 procent af tilfældene mener Maja Annette Iversen, at isens ansigt er udsmattet:

- Jeg synes, det er problematisk, at stort set alle Filur-isenes ansigt er smattede, når de nu bruger den så meget i deres branding. Den ser jo slet ikke sådan ud i virkeligheden, siger hun til Ekstra Bladet.

Se også: Er en Filur blevet dyrere? Ja, 570 pct.

Irritationen over den manglende synergi mellem virkelighedens Filur-is og Filur-isens på Friskos billeder og plakater, fik derfor Maja Annette Iversen til at skrive følgende på Friskos Facebook-side:

- Hej Frisko. Filur-is er en gammel kending og en super is. Den er kendt for sit glade ansigt og børn vælger den konstant, fordi de blir tiltalt af det smilende ansigt. Men hvor ville det dog være dejligt, hvis ansigtet på isen lignede bare en smule det på billedet. Gang på gang har jeg en datter der vælger isen og blir så skuffet når papiret kommer af, fordi der bare er noget rødt klatværk og intet ansigt. Ku man forestille sig at I fik lavet jeres maskine til at producere det, I rent faktisk reklamere med? M.v.h. Maja - mor til Annabella på 4,5.

Denne flaske skræmmer ifølge overlæge ikke små børn væk. Men tager de en slurk, risikerer de at blive alvorligt syge eller dø af nikotinforgiftning. (Foto: Jakob Jørgensen) Sundhed - 18. mar. 2015 - kl. 18:18 Frisko Is går i kødet på nikotinsælger

Hun vedhæftede desuden et billede af fem forskellige Filur-is, hun havde fundet billeder af på Google, hvoraf ingen af dem har det smilende ansigt fra Friskos plakater.

I dag har Frisko skrevet følgende forklaring til Maja Annette Iversen:

- Tak for din henvendelse. Du har ret i, at vi går meget op i vores brand og kundetilfredshed, og vi forsøger konstant at sørge for, at vores kunder har en god oplevelse med vores is. Enhver Filur is har sit eget ansigt, og det er ikke hver gang vores maskiner, kan få den til at smile helt efter hensigten. Det er en teknologisk Filurlighed, vi ikke helt har knækket endnu.

Se også: Franskmænd vil stoppe Champagnebrus: Klart ulovlig

I tråden til Maja Annette Iversens opslag, som lige nu har over 2.000 likes, går debatten blandt andet på, om hun ikke burde få sig en hobby, og hvor høj en intelligens hun har. En kritik, der forøvrigt preller fuldstændigt af på Maja Annette Iversen.

Andre beskylder Frisko for et lige lovlig kækt svar, som de desuden opfulgte med følgende billede:

I teksten til billedet skriver Frisko: 'Ingen er perfekte.'

170 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere