Mor og datter skaber forvirring: - Er I søskende?

Andrea og Sharon er svære at se forskel på

Kan du se forskel? Foto: Ritzau Scanpix
Kan du se forskel? Foto: Ritzau Scanpix

Som regel kan man godt se forskel på en mor og datter, men det er ikke tilfældet for amerikanske Andrea og Sharon Malczewski.

Når duo'en befinder sig i offentligheden, kigger fremmede ofte på dem med store øjne og stiller spørgsmålet:

- Er I søskende?

Det skriver britiske Metro.com.

Der er 23 år mellem dem: Foto: Ritzau Scanpix
Der er 23 år mellem dem: Foto: Ritzau Scanpix

Andrea, som er 34 år, lever til dagligt på Hawaii. Hun fortæller til mediet, hun ofte griner over, at folk stiller det samme spørgsmål igen og igen.

- Min mor og jeg er super tætte. Selvom vi lever langt fra hinanden, snakker vi sammen hver dag. Det er ret sjovt, når folk spørger, om vi er søskende.

Hun kan dog godt forstå dem.

- Det er ikke overraskende, fordi min mor ser ud som om, hun er i trediverne, selvom hun nærmer sig de 60 år. Folk komplimenterer altid min mor og siger, at hun ser fantastisk ud. Hun holder sig også super godt, siger Andrea Malczewski.

34-årige Andrea hjælper også sin 57-årige mor med at holde sig ung. De shopper altid sammen, og Sharon elsker at gå i mere ungdommeligt tøj, som sidder lidt tættere på kroppen.

Udover at shoppe træner de også meget.

De har i alt løbet fire maraton og ni halvmaraton sammen.

Sharon Malczewski spiser også meget sundt, hvorfor hun tror, at hun ser yngre ud.

37 kommentarer
Vis kommentarer