Mor sendte fødselsdagslagkage på Twitter: Det gik helt galt

Hun sendte et billede af en fødselsdagskage til sin datters veninde, der fyldte 18 år - det kom til at koste hende 1640 kroner

Den smukke lagkage skabte masser af postyr. (Foto: Privatfoto)
Den smukke lagkage skabte masser af postyr. (Foto: Privatfoto)

Det er ikke nogen hemmelighed, at mødre og fædre måske ikke lige altid forstår de uskrevne regler på de sociale medier, eller forstår, hvordan ting opfattes, når man slår det op på f.eks. Twitter.

Det fremgår tydeligt af en sag fra Skotland, hvor Virginia Kavanagh fandt et billede af en lagkage på Google, som hun efterfølgende lagde ud på Twitter for at ønske sin datter Laurens veninde Beth tillykke med hendes 18 års  fødselsdag.

På kagen stod der Beth med store bogstaver, og der stod også tillykke med din 18 års fødselsdag. Derfor troede Beth, at der var tale om en rigtig fødselsdagskage, som hun kunne komme forbi og smage på hjemme hos hendes venindes mor.

Beth svarede derfor på Twitter til Virginia:

'Åh min Gud. Jeg kan ikke tro det. Mange tak skal i have, Virginia og Stephen! Jeg må nok hellere komme forbi i dag og smage på kagen'.

Svaret fik Virginia Kavanagh til at gå i panik. Hun havde ikke forventet, at Beth troede, at kagen var ægte og ønskede ikke at skuffe Beth. Derfor kontaktede hun lynhurtigt en bager og fik ham til at lave en nøjagtig kopi af kagen på billedet fra Google.

Det blev dog lidt af en økonomisk udskrivning for Virginia, der måtte betale 200 pund for kagen. Det svarer til 1640 danske kroner.

Den usædvanlige lagkage-sag stammer helt tilbage fra 2016. Men den er netop blevet et viralt hit, fordi Virginias datter Lauren lagde historien ud på Twitter den 27. august. Lagkage-opslaget har på ganske få dage fået hele 107.000 likes.

En bruger på Twitter skrev:

'Din stakkels mor. Velsign hende'.

Og hertil svarede Virginia:

'Jeg kunne godt lide 'din stakkels mor'. Ja, stakkels mig!!! Jeg havde så dårlig samvittighed overfor Beth. Jeg havde næsten lyst til at græde. Men hvad der slet ikke er fortalt er, at Beth ikke engang spiste kagen. Hun lod den stå i adskillige timer, så den blev helt hård. Jeg var rasende'.

Lauren har også lagt et billede ud på Twitter med den britiske avis Daily Mails artikel om lagkagesagen. Til opslaget skriver hun ironisk:

'Det er rigtigt. Det er breaking news.'

 

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere