Mordere flyttet ind i Sandvad og borgere har fået mundkurv på

Onsdag flyttede de første beboere ind i Center Sandvad. Det skete, uden at borgerne var blevet oplyst, og nu har de fået et påbud mod at demonstrere

Det første hold af de 14 beboere, der skal flytte ind i Center Sandvad, rykkede ind onsdag. Det har forarget borgerne i byen, der ikke havde fået noget at vide om indflytningen. Foto: Anders Brohus
Det første hold af de 14 beboere, der skal flytte ind i Center Sandvad, rykkede ind onsdag. Det har forarget borgerne i byen, der ikke havde fået noget at vide om indflytningen. Foto: Anders Brohus
Følg Samfund

Dialogen mellem Udlændingestyrelsen og borgerne i den lille jyske by Sandvad har endnu en gang vist sig at være ikkeeksisterende.

På et dialogmøde i tirsdags sad flere beboere fra Sandvad over for Udlændingestyrelsen, men ikke én eneste gang nævnte styrelsen, at beboerne i Brovst var i fuld gang med at pakke deres ting og skulle flytte allerede dagen efter. 

Så nu er der igen for alvor tændt op under flammen i konflikten mellem styrelsen og borgerne i Sandvad.

Så dem køre ind
Det var helt tilfældigt, at nogle Sandvad-borgere så en bil trille ind på parkeringspladsen foran centret onsdag formiddag.

Ud steg fire-fem asylsøgere.

Kirsten Paugan og flere andre borgere i Sandvad er netop nu i gang med at planlægge endnu en stor demonstration. I november afholdt Sandvad-borgerne en demonstration, hvor omkring 200 deltog. Foto: Anders Brohus

Det var først under den daglige demonstrationen klokken 14, at borgerne var blevet bekræftet i deres mistanke.

- Politiet var kommet hen til demonstranterne og opfordret dem til at dæmpe sig af hensyn til de nye beboer og deres psykiske tilstand, siger Kirsten Paugan, der er formand for beboerforeningen i Sandvad.

- Og det gav jo modsat effekt end ro. Folk var blevet så vrede og frustrerede over, at de var flyttet ind, at den havde jo fået endnu mere, end den plejer. 

Nu er tilliden mellem styrelsen og borgerne i Sandvad på et minimum.

- Jeg er meget forarget over, at de vælger at flytte dem sådan i smug, siger Kirsten Paugan.

Mordere og sædelighedsforbrydere

Som Ekstra Bladet tidligere afslørede, var det en sandhed med modifikationer, da Røde Kors' regionsleder Tina Lundsgaard udtalte til Vejle Amts Folkeblad i september, at der ikke skulle være kriminelle blandt de 14 beboere, som i starten af december flyttede ind i det allerede eksisterende asylcenter i Sandvad.

Til Ekstra Bladet fortæller Carsten Isaksen, souschef i Røde Kors' asylafdeling, at Tina Lundsgaard har villet berolige borgerne i byen med, at det altså ikke skulle blive det nye Kærshovedgård i Sandvad.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det dog værre end Kærshovedgård.

De 14 nye beboere i Sandvad kan ikke huses i det ordinære indkvarteringssystem - herunder et udrejsecenter.

Blandt beboerne er ifølge Ekstra Bladets oplysninger ni med behandlingsdomme, tre tidligere dømt for mord i Danmark, en dømt for sædelighedsforbrydelse på en mindreårig pige, og over halvdelen af beboerne er udvisningsdømte.

Borgerne har psykiske lidelser og misbrugsproblemer, og i kontrakten med Station Vest, som tidligere har huset beboerne, er det personer, som kræver en til en- eller to til en-bemandning.

Påbud mod demonstration
Der gik ikke mange timer, så fik Kirsten Paugan et skriv fra Sydøstjyllands Politi.

Nu må der ikke længere demonstreres foran Center Sandvad.

- Vi har aldrig brudt nogen love under vores demonstrationer, men vi har larmet, ja. Det har faktisk også været vores taktik, for Grith Poulsen (Vicedirektør i Udlændingestyrelsen, red.) har selv sagt direkte, at beboerne ikke kommer til at flytte ind, så længe der bliver 'båttet' udenfor, siger Kirsten Paugan.

Fra nu af må beboerne kun opholde sig 100 meter fra centret, og de må ikke forstyrre med larm. Foto: Anders Brohus
Fra nu af må beboerne kun opholde sig 100 meter fra centret, og de må ikke forstyrre med larm. Foto: Anders Brohus

Men nu ser det ud til, at Udlændingestyrelsen alligevel er blevet for trætte af den larm, som borgerne i Sandvad har lavet.

- Men vi bliver ved med at demonstrere - selvfølgelig inden for lovens rammer, slutter Kirsten Paugan.

Til Ekstra Bladet svarer politiet: I det konkrete tilfælde i Sandvad har der hidtil ikke været beboere på centret, og der har derfor ikke været anledning til at fastsætte vilkår for de gennemførte støjende demonstrationer. Nu er situationen ændret, idet de første beboere er flyttet ind Som følge af - de også offentligt kendte - oplysninger om beboernes individuelle psykiske tilstand er der derfor nu behov for at revurdere dette forhold.

Udlændingestyrelsen
Ekstra Bladet har spurgt Udlændingestyrelsen, hvorfor borgerne i Sandvad ikke har fået oplyst, at beboerne på centeret ville flytte ind 1. december.

De har svaret skriftligt:

- Allerede på dialogmødet 12. november oplyste vi, at der ville ske indflytninger i november/december, men at vi ikke forventede at give datoer, svarer Grith Poulsen, vicedirektør i Udlændingestyrelsen.

Og til hvorfor beboerne ikke længere kan demonstrere foran centret, har Udlændingestyrelsen svaret:

- Der har som bekendt løbende været afholdt og varslet højlydte demonstrationer ved centret, senest ved brug af lydudstyr. Vi må prioritere at håndtere situationen bedst muligt i forhold til hensynet til de mennesker, som vi som myndighed har ansvaret for.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Allerede mistet 70.000

Brian Beyer ved ikke, hvordan hans kunder nu vil reagere på, at der er flyttet nye naboer ind i centret 25 meter fra Sognegården. - Mange af vores kunder er af den lidt ældre generation, og hvis der er en frygt for, at der sidder en asylsøger på parkeringspladsen, så forstår jeg dem godt, siger Brian Beyer. Foto: Anders Brohus

Brian Beyer er været indehaver af Sandvad Sognegaard, som ligger blot 25 meter fra centret.

Han frygter for sin forretning med de nye naboer.

- Vi havde allerede for tre uger en aflyst en fest for små 70.000. Derudover har vi nogle i venteposition, som vil se, om de flyttede igen.

- Der har været meget fokus på cykelstier, legepladsen og busstoppestedet. Jeg synes, at det er glemt, at der ligger et erhverv lige ved siden af med en alkoholbevilling til klokken to om natten og festende gæster.

Brian Beyer håber, at det vagtværn, Udlændingestyrelsen har hyret, vil fortsætte, nu hvor beboerne er flyttet ind.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.