Mors geniale trick deles igen og igen: Sådan skal du faktisk bære barnestolen

Kiropraktor-mors tip er gået mega-viralt med sin simple trick, der ifølge hende fjerner en masse pres fra din krop

Kiropraktor Emily Puente har en ny og - måske - revolutionerende metode til at bære barne-autostolen. Foto: Colourbox
Kiropraktor Emily Puente har en ny og - måske - revolutionerende metode til at bære barne-autostolen. Foto: Colourbox

En autostol er i sagens natur beregnet til bilen, men al transporten til og fra bilen foregår med håndkraft.

Mange mødre har formentlig oplevet, at det er både upraktisk og små-akavet at bære barnet i stolen i det ellers dertil indrettede håndtag.

Det har i hvert fald mor og kiropraktor fra Texas, Emily Puente, der har delt en video med sin løsning på problemet på Facebook-siden Bridge Family Chiropractic.

Videoen blev lagt ud i april, men er for nylig gået mega-viralt. I skrivende stund har næsten 56.000 Facebook-brugere delt Emily Puentes stole-trick.

Bruger kroppen helt anderledes
Hun mener, at den måde, som mange normalt bærer deres børns autostole på, giver et unødvendigt pres på kroppen, og har derfor fundet en helt anden måde at gøre det på.

- Det gør ikke ondt i skulderen, det gør ikke ondt i hoften, og du behøver ikke bruge dit knæ til at svinge, som jeg måtte gøre med mine to (børn, red.) siger hun i videoen, og fortæller, at metoden helt har ændret den måde, hun bruger sin krop, når hun skal bære stolen.

Emily Puente fortæller til Refinery29, at det var en anden mor, der lærte hende teknikken, og at hun selv har været positivt overrasket over den måde, den stabiliserer vægten.

Efter, at hendes video pludselig er gået viralt på det sociale medie, har Texas-moren været inde for at tilføje lidt til den medfølgende tekst.  En Facebook-bruger, der har set klippet, har nemlig meldt tilbage, at vedkommende ikke var komfortabel, da hun prøvede bære-tricket af. Derfor understreger Emily Puente, at der findes mange forskellige modeller af autostole, og at det derfor ikke er sikkert, at metoden fungerer for alle.

Se Emily Puentes trick her:

Et andet godt og simpelt trick, der har spredt sig med lynets hast, er denne video, der viser, hvordan man nemt kan fjerne en flåt på få sekunder.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere