Annonce:
Annonce:

Morten snydt for feriepenge

Morten Hansen er blandt de danskere, der ikke kan få udbetalt alle de tre ugers indefrosne feriepenge, han har optjent

Morten Hansen er en af de danskere, der får for få penge udbetalt. Privatfoto
Morten Hansen er en af de danskere, der får for få penge udbetalt. Privatfoto
Annonce:
Følg Samfund

Adskillige danskere har ikke mulighed for at få udbetalt de penge, de er berettiget til gennem de tre ugers indefrosne feriepenge.

Det er et faktum, efter at ATP har bekræftet, at de danskere, der selv har indbetalt til pension, har fået for lidt.

45-årige Morten Hansen fra Slagelse er en af de danskere, der er ramt.

- Jeg undrede mig over, at beløbet på borger.dk var for lavt, men jeg tænkte, at det er der jo nok styr på, siger Morten Hansen indledningsvis til Ekstra Bladet.

Men det skulle vise sig, at der overhovedet ikke var styr på det.

Sådan får du udbetalt dine feriepenge. Video/redigering: Ritzau Scanpix/Signe Skov.

Annonce:

Klar fejl
Morten Hansen kunne på borger.dk læse, at han i sin e-Boks ville modtage beregningen af feriepengene. Han læste sig frem til, at beløbet på borger.dk godt kunne være forkert, men at det rigtige beløb ville fremgå, når han fik udregningen.

Problemet er bare, at beløbet i udregningen var det samme, som der stod på borger.dk.

- Dér gik det op for mig, at min a-indkomst var udregnet forkert. Fordi jeg ved, at man er berettiget til feriepenge af hele sin løn og ikke kun af beløbet efter indbetaling til pension, siger Morten Hansen.

Det er lige netop den fejl, ATP har begået.

De danskere, der selv har indbetalt til pension, har i ATP's udregning kun fået 12,5 procent af den tilbageværende løn, selvom de er berettiget til 12,5 procent af den fulde løn - ifølge ATP, fordi de ikke har mulighed for at hente oplysninger om, hvem der selv indbetaler til pension, og hvor meget de indbetaler.

Selvom Morten Hansen hele tiden har været sikker i sin sag, så undrer det ham, at det ikke er kommet frem før nu.

- Jeg tænkte; er det mig, der er idiot? Er der ingen andre, der har set det her?, fortæller han.

En million har bestilt feriepenge

Annonce:

Det undrer mig
Morten Hansen forudser, at fejlen er så stor, at det for alvor vil få danskerne op af stolene.

- Jeg kan ikke forstå, at man i sådan en instans ikke kan udregne det her korrekt. Det burde være det letteste. Det undrer mig, at et system, der skal håndtere så mange milliarder, endnu en gang er sat forkert op, siger han.

Ifølge ATP vil de danskere, der i første omgang er blevet snydt, få deres penge i forbindelse med udbetalingen af de resterende to ugers feriepenge, der stadigvæk er frosset inde.

- Det lyder fint, men der er bare ikke nogen dato for, hvornår de to uger kommer til udbetaling. Der er ikke indgået nogen politisk aftale om, at de overhovedet kommer til udbetaling. Så jeg ved ikke, hvornår jeg kan se frem til, at det bliver reguleret. Og hvordan kan vi være sikre på, at de bliver reguleret?, lyder det fra Morten Hansen.

Annonce:

Morten Hansen har regnet sig frem til, at han i alt ville have fået 1200 kroner mere på sin konto efter skat, hvis udregningen var lavet korrekt. Han understreger overfor Ekstra Bladet, at det ikke handler om de 1200 kroner, men at han står frem for at belyse et større problem, der rammer mange danskere.

De optjente penge, danskerne fejlagtigt ikke kan få udbetalt nu, vil variere fra person til person, alt efter hvor meget du tjener, og hvor mange procent af din løn du har indbetalt til din pension.

ATP bekræfter: Fejl i udbetalinger af feriepenge

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: