Motionsdoping koster menneskeliv

Det kan få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser at tage de forbudte, muskelopbyggende anabole steroider, viser ny dansk forskning

Modelfoto: Casper Dalhoff
Modelfoto: Casper Dalhoff

Det er med livet som indsats, hvis man kaster sig ud i den såkaldte motionsdoping, der foregår i fitnessmiljøet,skriver Jyllands-Posten torsdag. Misbrug af de muskelopbyggende anabole steroider har nemlig alvorlige konsekvenser for helbredet, viser en ny dansk undersøgelse.

I årevis har man advaret imod bivirkningerne ved brug af de forbudte stoffer. Men for første gang bliver der nu sat tal på, hvor galt det er gået for de danskere, der rent faktisk har indtaget steroiderne.

Danske forskere har i løbet af 2018 tjekket sundhedstilstanden hos de 545 mænd, der er blevet taget for misbrug af steroider i Danmark siden 2005, da Anti Doping Danmark (ADD) for første gang begyndte at teste i motionsmiljøet.

Tallene viser, at der i gruppen af disse motionsdopere har været tre gange flere dødsfald sammenlignet med jævnaldrende danske mænd i den øvrige befolkning.

- Det er den største undersøgelse i Danmark til dato, og nu har vi et tydeligt bevis på, at der er alvorlige helbredsmæssige konsekvenser ved at tage anabole steroider, siger Henrik Horwitz, der er afdelingslæge ved klinisk farmakologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, og som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Af undersøgelsen fremgår det, at motionsdoping har konsekvenser for helbredet på en række områder. 
- De nye tal cementerer, at det er et alvorligt problem, siger Michael Ask, der er direktør for ADD.

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere