Mulig maraton-snyder tilbudt 600.000 kr. for at gentage sin tid

Mike Rossi tilbydes 600.000 kr. for at gentage den tid, han hævder at have løbet for at kvalificere sig til prestigeløb

Løbefirmaet LetsRun.com tilbyder nu en formue til løberen Mike Rossi for at gentage den tid på 3:11:45 som han skulle have løbet i Via -maratonløbet i 2014. Tiden gav den 47-årige familiefar fra Pennsylvania direkte adgang til det prestigefyldte Boston Maraton, som han gennemførte for tre måneder siden i tiden på lidt over fire timer. Det skriver Runner World Newswire.

Siden har der været stor skepsis fra flere fronter i forhold til, om Mike Rossi havde snydt sig til kvalifikationen til løbet i Boston.

Og måske ville ingen have tænkt videre over den 47-åriges løbetider. Hvis ikke det havde været fordi, han havde taget sine børn ud af skolen i tre dage, så de kunne se ham løbe over målstregen i Boston.

Da familien kom hjem,  lå der et brev fra skolen, der bestemt ikke mente, at man kunne give sine børn fri på den baggrund. Det fik faderen til at poste brevet på de sociale medier - med dette svar: ' Jeg sætter pris på jeres bekymring vedrørende vores børns uddannelse. Jeg kan love jer, at på de tre dage i Boston lærte mere, end de ville have gjort på et helt år i skolen'.

Opslaget blev læst og delt af tusindvis og med et blev Mike Rossi berømt på nettet. Efterfølgende blev de dog slettet fra både Facebook og Twitter.

Tror det er snyd

Og al den opmærksomhed leder os tilbage til det tilbud familiefaderen nu har fået fra LetsRun.com.

De tror tilsyneladende ikke på, at Mike Rossi kunne gennemføre Via-maraton på 3 timer og 11 minutter. Og underligt nok er det kun muligt at finde fotos af Rossi ved løbestart, samt da han løber over målstregen. Desuden er der ingen af mandens tidligere dokumenterede løbebedrifter, der matcher den hurtige tid.

Arrangørerne af Via-løbet har udtalt, at de ikke vil diskvalificere Rossis tid, medmindre, der dukker tydelige beviser op for eventuel snyd, hvilket har provokeret mange i løbe-verdenen.

Så meget, at Mike Rossi nu er blevet tilbudt omkring 600.000 kroner for at matche maratontiden 3:11 indenfor et år. Men det er ikke alt.

Hvis Rossi ikke kan matche eller forbedre sin tid fra Via Marathon i 2014, vil LetsRun.com give ham ca. 60.000 kroner, hvis han kan dokumentere, at han i løbet af det næste år  løber et maraton i tiden 03:25, 10 miles(cirka 16.1 km) i tiden 70 minutter eller fem kilometer på 20 minutter.

Robert Johnson, som er en af stifterne af LetsRun.com forklarer, at han og hans bror, Weldon, personligt vil give Rossi pengene hvis han gennemfører et af løbene.

- Jeg er så overbevist om, at der er hold i spekulationerne, at jeg er villig til at sætte mine penge hvor min mund er, siger Johnson til Runner World Newswire

Mike Rossi har endnu ikke svaret, om han vil tage imod tilbuddet.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen