Multi-millionær lottovinder: Først køber jeg en Jeep

En 47-årig vinder af 315 million kroner i Eurojackpot har nu været hos Danske Spil. Først vil hun købe en firehjulstrækker

Her får den 47-årige kvinde overrakt checken. (Foto: A. L)

Mor til fem og fyret for nyligt vandt i weekenden danmarkshistoriens største gevinst nogensinde på 315 millioner kroner. Det første, som den nye multimillionær vil bruge penge på er en ny bil. Og det skal ikke være en hvilken som helst bil.

- Det første jeg vil bruge penge på er en firehjulstrækker. Det skal være en Jeep, siger den 47-årige kvinde fra Helsingør til Ekstra Bladet.

Drømmen om et andet transportmiddel
Ekstra Bladet mødte også den 47-årige kvinde lørdag, da hun lige havde været nede i kiosken i Prøvestenscentret med vinderkuponen. Den umiddelbare tanke fra kvinden var dog at investere i et andet - og ældre - transportmiddel.

- Jeg har altid godt kunne tænke mig en hest, så det køber jeg nok, sagde kvinden, som selvfølgelig har råd til både bil og hest.

Kvinden her har vundet 315 millioner. (Foto: Jacob Jørgensen) Samfund - 22. feb. 2015 - kl. 07:57 TV: Vinder 315 millioner: Jeg har altid drømt om en hest

Så meget udbetalt mandag
Kvinden ønsker at være anonym på grund af sin egen sikkerhed, men Ekstra Bladet har fået lov til at følge med kvinden ud til Danske Spil i Brøndby søndag. Her har hun nu indleveret vinderkuponen med cifrene 1, 16, 18, 29 og 44 samt stjernetallene 2 og 7.

Danske Spil har oplyst kvinden, at hun får 200.000 kroner udbetalt mandag. De resterende 314.809.958 kroner må kvinden vente tre uger med at få.

Sådan var det at vinde 315 millioner

Her er vinderkuponen. (Foto: Jacob Jørgensen) Tæt på Hjemme hos vinderen: Her er min kupon til 315 millioner kroner

Rådgiver: Brug penge nu
Den 47-årige skal nu have økonomisk rådgivning af Danske Spils millionærrådgiver Harry Aamann. Og Jeepen vil falde i rådgiverens smag.

- Når jeg taler med vindere af 10-20 millioner kroner, så skal jeg nærmest opfordre dem til at gøre noget rart for dem selv og deres nærmeste. Brug nogle penge og fejr det, og tænkt dig så godt om. Folk bliver tynget af ansvaret at skulle passe på så mange penge. De færreste går amok og køber Ferrarier i stride strømme, fortalte rådgiveren lørdag til Ekstra Bladet.

Se også: Det kan du få for 315 millioner kroner

Betal din gæld
Når den første tid og fejringen er overstået, skal pengene have et sted at bo. Derfor snakker Harry Aamann om, hvor vinderen er i sit liv, og hvordan økonomien ser ud i forvejen.

- Der hvor man får langt det bedste udbytte, det er, hvis man indfrier sin gæld. Bankerne i dag har jo stort set glemt, hvordan man beregner renter af indlån. Men de kan godt huske det, når det kommer til udlån, så vi råder først og fremmest folk til at indfri sin gæld.

Se også: Gigantisk lotto-gevinst: Her får alle chokolade

- Der sker altid det, at venner eller familie råder vindere til ikke at indfri gæld, fordi man så ikke kan trække renter fra i skat. Det er det rene sludder. Man skal ikke samle på renter for fradragets skyld, siger Harry Aaman.

Eurojackpot er et samarbejde mellem 14 europæiske lande, som skal gøre europæiske lotto-spillere til multimillionærer.

Finland, Slovenien, Holland, Tyskland, Norge og Danmark er nogle af de lande, som bidrager til de gigantiske puljer.

Her kan du få varehuschef Claus Ljungdahls reaktion på den enorme gevinst, der er vundet i Kvickly i Helsingør.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere