Mundbind overalt: - Jeg er ikke bange

Danskerne skal endnu en gang vænne sig til en ny hver dag. Denne gang med mundbind eller visir

I klasserne sidder eleverne på deres stole side om side og kigger op på tavlen. Undervisningen er i gang, som de kender det. Corona er blevet en del af normalen, det eneste nye ved denne torsdag er, at læreren foran dem kigger ud gennem et visir.

Ekstra Bladet mødte fire 2.g’ere på den første dag med de nye restriktioner.

Glad for at komme af sted
For gymnasieeleverne på Fredericia Gymnasium kan man dog ikke skræmme dem med nye regler. De er blot glade for at få lov til at komme i skole.

De fire 2.g'er fra Fredericia Gymnasium må nøjes med at smile til hinanden gennem øjnene, når de færdes udenfor klasselokalet. Foto: Anders Brohus
De fire 2.g'er fra Fredericia Gymnasium må nøjes med at smile til hinanden gennem øjnene, når de færdes udenfor klasselokalet. Foto: Anders Brohus

Eleverne skal bære mundbind, så længe de ikke er i klasselokalet eller sidder ved deres ’klassebord’ - det sted, hvor netop deres klasse på holde pause.

- Det er okay med mundbindet. Det gælder jo kun, når vi er på gangene. Det havde nok været mere irriterende, hvis det havde været hele tiden, siger Victoria Romanowski, som er en af de fire 2.g’ere, Ekstra Bladet møder.

Selvom corona har gjort et stort indgreb i de unges hverdag, er det dog ikke noget, som eleverne går og frygter.

- Jeg er ikke bange for corona, men jeg tænker mere over det i hverdagen, end før vi skulle begynde at bruge mundbind, siger Lærke Frost.

'Jeg følte, jeg kogte over'
Biologi – og kemilærer Tina Sølbek Schmidt smiler ud til eleverne gennem visiret. For hende var mundbind ikke løsningen.

- Jeg følte simpelthen, jeg kogte over. Med det her visit er det egentlig okay, siger hun.

Tina Schmidt følte ikke, at mundbindet lød hende trække vejret ordentligt, derfor har hun valgt visir. Det er frivilligt, om man vælger det ene eller andet. Foto: Anders Brohus
Tina Schmidt følte ikke, at mundbindet lød hende trække vejret ordentligt, derfor har hun valgt visir. Det er frivilligt, om man vælger det ene eller andet. Foto: Anders Brohus

Når man som gymnasielærer har tre klasser eller derover på en dag, skal man bære mundbind eller visir hele tiden. Også selvom eleverne sidder på deres stole og man står med mere end to meters afstand.

- Jeg glæder mig til det er overstået. Jeg føler lidt, at det er en bremse på friheden. Jeg savner at kunne være sammen med mine elever uden at tænke over, om vi nu er for tæt, siger Tina Schmidt, som skal bære visir hele dagen.

Aflysning, aflysning, aflysning
Mundbind, afstand og en lærer med visir generer ikke de fire 2.g’ere. Men alle årets aflysninger er efterhånden begyndt at komme ind under huden på de unge mennesker.

- Vi har fået rykket vores galla, hvilket er virkelig ærgerligt, siger Andreas Blaaberg.

- Derudover har vi fået aflyst omkring 10 fredagscaféer, fire skolefester og en musikfestival. Og selvfølgelig Tinderbox, 18-års fødselsdage og mange andre ting udenfor skolen også. Det er helt vildt irriterende, siger Rickelmi Benevides.

Victoria, Lærke, Andreas og Rickelmi  glæder sig til, corona ikke længere er i verden. Indtil da må de væbne sig med tålmodighed. Foto: Anders Brohus
Victoria, Lærke, Andreas og Rickelmi glæder sig til, corona ikke længere er i verden. Indtil da må de væbne sig med tålmodighed. Foto: Anders Brohus

Spørgsmål og svar om mundbind

Fra torsdag 29. oktober skal du anvende mundbind følgende steder:

  • I al offentlig transport
  • På barer og restauranter hver gang du står op - fx i baren, når du går på toilettet og på vej til dit bord.
  • I indendørs rum hvor offentligheden har adgang: Eksempelvis supermarkeder, biografer, butikker, teatre, fitnesscenter, haller med videre.
  • Hos lægen, på sygehuset, på plejehjemmet og lignende steder.
  • På ungdomsuddannelser og videregående uddannelser ved færdsel på fx gangene, i kantinen eller på toilettet
  • Bemærk dog, at du eksempelvis gerne må tage mundbindet af, når du udøver sport eller går i bad efter en fodboldkamp.
  • Du må også gerne tage mundbindet af, hvis du sidder ned i en biograf eller i en foredragssal.

- Baggrunden er, hvilket vores beregninger også viser -  at hovedparten af dem, der er smittet, har ingen symptomer. Så de ved ikke, at de smitter. De tror ikke, at der er nogen problemer, og dem omkring dem tror heller ikke, at der er noget problem. Og dér kan mundbind hjælpe, siger professor i bakteriologi ved Københavns Universitet Niels Høiby.

Mange har savnet solid dokumentation for, at mundbind virker.

Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm er 'dokumentationen der'.

- Den er ikke perfekt. Vi mangler stadig dokumentation. Men vi har rigeligt til at anbefale det, har han tidligere sagt. Læs mere om det her.

Ifølge professor i bakteriologi ved Københavns Universitet Niels Høiby er der evidens for, at mundbind virker.

Han peger på en videnskabelig undersøgelse i det anerkendte tidskrift The Lancet, som viste, at mundbind havde en effekt på smitterisikoen ved covid-19. Undersøgelsen er fra i sommer og var finansieriet af WHO.

- Derudover er der evidens, der stammer fra 1910-11. Her var der en lungepestepidemi, som endte med at koste 60.000 mennesker livet. Men lægen Wu Lien-teh formåede at bekæmpe lungepesten ved at give folk ansigtsmasker, som han fik masseproduceret. Han blev senere indstillet til en Nobelpris.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bruger et af de CE-mærkede engangsmundbind (populært kaldet 'de blå' mundbind), hvis man er smittet eller mistænker, at man er smittet.

Derudover anbefaler de også, at man anvender engangsmundbind, hvis man er i risikozonen for at blive alvorligt syg, hvis man får corona. Dette gælder også folk, der arbejder i sundhedssektoren.

Der findes mange slags genanvendelige mundbind - også kaldet stofmundbind - på markedet. Derfor kan Sundhedsstyrelsen ikke sige god for, at de alle beskytter i lige så høj grad som et CE-mærket engangsmundbind.

Dog er et stofmundbind bedre end ingenting. Men det anbefales, at man køber et stofmundbind, der har tre lag tætvævet stof, som sidder tæt til ansigtet og dækker både næse og mund.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man smider sit engangsmundbind ud efter brug.

Dog kan man godt genanvende mundbindet, hvis man kun har brugt det i kort tid.

Men hvis mundbindet er blevet vådt, beskidt eller du har rørt ved andet end øreelastikkerne, bør du smide det ud.

Husk at smid det ud i skraldespanden, så fugle og andre ikke bliver kvalt eller syge af dit mundbind.

Ifølge professor i bakteriologi ved Københavns Universitet Niels Høiby kan man faktisk godt - hvis man desinficerer dem.

- Anbefalingen fra sundhedsmyndighederne er, at man skal smide mundbindet ud, når man har brugt det, men man kan faktisk godt genbruge dem, hvis man desinficerer dem. Man tager en ovn og forvarmer den til 65 grader - samtidig har man sat en kasserolle med 1 liter vand i kog. Når den koger, sætter man den ned i bunden af ovnen, og så lægger man mundbind ind på risten i 20 min. Vanddampen der kommer op, fortættes på masken og dræber virus. Det er videnskabeligt bevist. Jeg gør det selv.

Tæt til ansigtet, over næsen og over munden.

Hverken på hovedet, over ørerne eller på halsen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man opbevarer mundbind i en særskilt pose eller inderlomme.

Og husk ikke at blande brugte og nye mundbind sammen - uanset om det er engangs- eller stofmundbind.

Sprit eller vask dine hænder, hver gang du skal røre ved mundbindet - og rør kun ved øreelastikkerne.

Når du er færdig med at bruge mundbindet, så sprit dine hænder af igen, så du ikke kommer eventuelle bakterier i ansigtet.

- Hvis man har været udsat for en, der er smittet, vil der være virus på ydersiden af mundbindet. Derfor skal man lægge den ned i en pose, og huske at spritte sine hænder, når man har rørt ved den, siger professor i bakteriologi ved Københavns Universitet Niels Høiby.

Vask stofmundbindet ved 60 grader - og det skal ifølge Sundhedsstyrelsen vaskes hver gang, det har været i brug i længere tid. Hav flere at skifte med - også når du er på farten.

Læg det tørre nyvaskede mundbind i en lukket pose, når du skal medbringe dem, fx i tasken.

Når du er færdig med at bruge et stofmundbind, så smid det direkte til vask, eller læg det i en lukket pose, indtil det skal vaskes.

Nej - mundbind kan ikke erstatte kravet om 1 meters afstand til de andre buspassagerer - og alle andre i øvrigt.

Mundbindet skal i stedet ses som en supplement.

Klassisk udfordring, også her på Ekstra Bladet.

Det handler om at sikre, at der ikke kommer luft ud over den øverste kant af mundbindet.

Det kan undgå ved eksempelvis at bruge et mundbind med en metalstrip, der kan presses helt ned over næseryggen.

Et gammelt medicinstuderende-trick skulle også være at fastgøre mundbindet med to stykker tape, så det sidder helt tæt.

Du kan også vaske dine brilleglas med lidt sæbevand - det reducerer risikoen for dug på glassene.

Sundhedsstyrelsens retningslinjer er, at alle under 12 år er undtaget fra mundbindskravet.

Derudover kan personer med vejrtrækningsbesvær eller nedsat bevidsthedsniveau også undlade at gå med mundbind - samt dem, der får tydeligt ubehag ved brug af mundbind.

Der har været meget debat om, hvorvidt mundbind kan give problemer med huden. Ifølge tjekdet.dk viser internationale studier, at 20 pct. af den almene befolkning oplever gener, som f.eks. irritationseksem, forværring af forudbestående hudsygdom, forværring af akne, mekaniske irritationsmomenter og allergisk kontakteksem.

Hvis du oplever gener ved at bære mundbind, kan du i første omgang smøre med en fugtighedscreme. Virker det ikke, kan du kontakte egen læge.

Derudover kan det være en god ide at sikre, at mundbindet er af et naturligt, blødt materiale - så længe det opfylder sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Nej, det kan du ikke. Det er er kun i absolutte undtagelsestilfælde, at du kan gå ud.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Vi gør alt, hvad vi kan for at holde skolen åben

På Fredericia gymnasium ved ledelsen allerede, hvordan det føles, når smitten tager fat.

- Vi har haft en episode her på skolen, hvor 30 elever blev smittet ret hurtigt. Vi endte med at sende hele 2.g årgangen hjem. Så vi ved godt, hvordan det føles, og vi ved, hvor meget vi skal passe på, siger vicerektor Peter Knudsen.

Gymnasiet har, ligesom alle andre steder i landet, taget de nye retningslinjer i brug.

- Eleverne skal bærer mundbind eller visir efter retningslinjerne. Derudover har vi inddelt dem i pauseordninger, så ikke alle holder pause på en gang. Vi er som skole ikke pålagt forsamlingsforbuddet, siger Peter Knudsen.

Peter Knudsen og den resterende ledelse tager corona alvorligt. De har nemlig allerede prøvet at måtte lukke skolen ned for en dag og have testvogn ud. Foto: Anders Brohus
Peter Knudsen og den resterende ledelse tager corona alvorligt. De har nemlig allerede prøvet at måtte lukke skolen ned for en dag og have testvogn ud. Foto: Anders Brohus

- Hvis vi oplever smitte, følger vi retningslinjerne for smittesporing. Det eneste, som ikke helt er så optimalt på det punkt, er, at vores 1.g elever alle skal skifte klasse her fra i morgen, da de er færdige på grundforløbet. Det kan selvfølgelig give en større gruppe, som vi må hjemsende, hvis vi altså oplever coronasmittede elever de kommende dage. Det håber vi dog ikke, siger Peter Knudsen til sidst.

58 kommentarer
Vis kommentarer