Muse-helvede: Elin blev bidt af mus mens hun sov

Elins lejlighed er invaderet af mus - i fredags var hun netop faldet i søvn, da en mus bed hende i hånden

Elin Markusson fra Mariestad i Sverige hævder, at hun hørte mus bevæge sig inde bag væggene i sin lejlighed. Hun har set dem løbe over køkkengulvet. Adskillige gange har hun opdaget muse-lort og små pletter af tis fra musene.

Men nu er Elin godt og grundigt træt af de mange mus, der har invaderet hendes lejlighed og dukker op alle vegne.

Dråben, der fik bægeret til at flyde over for Elin, var en oplevelse fredag nat, hvor Elin netop var faldet i søvn. Pludselig mærkede hun en smerte i sin ene hånd.

Artiklen fortsætter under billedet

Her ses et billede af en død mus, der røg i en af Elins musefælder. Foto: Markusson.
Her ses et billede af en død mus, der røg i en af Elins musefælder. Foto: Markusson.
 

Til Ekstra Bladet forklarer Elin:

- Pludselig gjorde det ondt. Så jeg vågnede. Jeg troede ikke, at det var sandt, fortæller Elin, der så en sort skygge ved sin hånd.

- Jeg tændte herefter en lampe, så jeg kunne se ordentligt, og så sprang musen væk. Jeg blev meget vred. Det kan ikke være meningen, at man skal opleve sådan noget.

Elin fortæller også, at hun igennem de sidste par uger, inden hun blev bidt, har opdaget muse-lort i sin seng.

Elin Markussons muse-helvede eskalerede lige før jul, men det tog en måned, inden der blev gjort noget ved sagen. Forsikringsselskabet sørgede for, at der blev placeret musefælder i lejligheden.

Det skriver flere medier heriblandt Expressen 

Artiklen fortsætter under billedet

Muse-fælde med blod fra en død mus. Foto: Markusson.
Muse-fælde med blod fra en død mus. Foto: Markusson.
 

Fire mus havnede i de udlagte fælder, men herefter er det lykkedes for musene at undgå fælderne, og for Elin er problemerne med invaderende mus stadig aktuelle.

Elin Markusson har også henvendt sig til udlejeren, der efter hendes mening ikke tager problemet alvorligt.

- De siger, at det skyldes, at jeg ikke har det rent nok i min lejlighed. Men det passer ikke. Det er helt urimeligt. Jeg har naboer, der er flyttet på grund af mus, fortæller Elin til Expressen og tilføjer, at hun mener, at det er et problem som udlejeren skal ordne.

Udlejeren afviser kritikken fra Elin overfor Expressen.

- Vi har været ude at sanere lejligheden, hver gang hun har klaget. De kan ikke finde ud af, hvordan musene kommer ind i lejligheden.

For Elin fortsætter muse-helvedet. Næste skridt er, at der nu igen skal lægges adskillige musefælder samt muse-gift ud i hendes lejlighed.

Til Ekstra Bladet siger Elin:

- Men det løser ikke problemet. Musene kan jo stadig komme ind. Et problem, som de ikke ønsker at løse. Så jeg tror faktisk ikke, at der vil komme nogle drastiske foranstaltninger, der kan løse problemet.

.

Her er der masser af muse-lort på noget af Elins tøj. Foto: Markusson.
Her er der masser af muse-lort på noget af Elins tøj. Foto: Markusson.

Her fandt Elin muse-lort på sit senge-tæppe. Foto: Markusson.
Her fandt Elin muse-lort på sit senge-tæppe. Foto: Markusson.

1 af 6 Her ses et billede af en død mus, der røg i en af Elins musefælder. Foto: Markusson.
2 af 6 Her er der masser af muse-lort på noget af Elins tøj. Foto: Markusson.
3 af 6 Muse-fælde med blod fra en død mus. Foto: Markusson.
4 af 6 
5 af 6 Her fandt Elin muse-lort på sit senge-tæppe. Foto: Markusson.
6 af 6 
87 kommentarer
Vis kommentarer