Det er næppe gået nogens næse forbi, at selfies er et kæmpe fænomen. Derfor bliver den såkaldte selfie-stang naturligvis bare mere og mere populær, da den gør det muligt, at man til enhver tid kan forevige sig selv og sine venner foran en storslående baggrund.
Men ikke alle er lige begejstrede for selfie-stangen. Flere velbesøgte og kendte museer verden over har derfor valgt at forbyde stængerne. Det gælder blandt andet MoMA og Guggenheim-museerne i New York, et museum for menneskerettigheder i Canada, National Gallery i Australien og senest er National Gallery i London hoppet med på forbudsbølgen. Det skriver The Guardian.
Fyret efter selfies med døende trafikofre
På Nationalmuseet i København har man endnu kun kendskab til en enkel forekomst af selfie-stænger, men reglerne er klare:
- Vi sidestiller stængerne med paraplyer, som man ikke må have med ind på udstillingerne. Man kan bruge dem i forhallen og på vores udendørsområder, men i udstillingslokalerne står genstandene frit, så det kan udløse alarmer, hvis man berører noget med sådan en stang, siger Nationalmuseets presseansvarlige, Henrik Schilling, til Ekstra Bladet.
Han fremhæver dog, at der intet problem er i at tage 'almindelige' selfies uden stænger:
- Man må tage alle de selfies, man vil - man må bare klare det i udstrakt arm.
Nuttet selfie-dyr – bliver det sødere?
National Gallery i London har forbudt selfie-stængerne, da de sidestiller dem med fotostativer, som ligeledes er forbudt på museet. British Museum - også beliggende i London - overvejer at indføre forbuddet, mens stængerne endnu er tilladte på kendte museer på Tate i Storbritannien samt Louvre i Paris.
Ekstra Bladet har været i kontakt med Statens Museum for Kunst i København og Aros i Aarhus, der endnu ikke har oplevet gæster bruge selfie-stænger og derfor ikke har indført nogle regler på området.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.