Muslim nægtet job - skulle håndtere kontanter

En muslimsk mand har fået erstatning efter, han blev afvist til job, hvor han skulle håndtere kontanter.

Foto: Polfoto
Foto: Polfoto

Så er der nyt fra Ligebehandlingsnævnet, som netop har truffet afgørelse i en sag, hvor en muslimsk mand syntes, han var blevet krænket under en jobsamtale.

Kan kandiderede i konkurrence med to andre til at blive vagtmedarbejder i et sikkerhedsfirma, hvor man skulle stå for håndteringen af kontantbeløb.

Samfund Taxichauffør nægtede at give hånd - får 10.000 kr. i erstatning

- Er du født i Danmark, er du muslim, er du praktiserende muslim, holder du ramadan, hvor er du opvokset spurgte arbejdsgiveren – ifølge ansøgeren – under en jobsamtale.

Følte sig udansk
Han følte, at blev afhørt i forbindelse med et lovbrud. Han følte sig udansk, krænket og forvirret, fremgår det af sagen.

Arbejdsgiveren erkendte at have stillet meget personlige spørgsmål – herunder også til vedkommende religions – og til, hvordan han praktiserede islam.

Det blev en dyr fejl at krænke en interesseret køber, der, der forsøgte prutte om prisen på en Skoda Fabia.
Arkivfoto: Skærmbillede fra DBA.dk Forbrug Bilsælger får bøde: Skrev 'fuck dig din muslim'

- Begrundelsen for disse spørgsmål var, ifølge sikkerhedsfirmaet, at det har 'meget høje sikkerhedskrav til de ansatte.'

Det fremgår af sagen, at man søgte en medarbejder, der skulle arbejde et fuldstændig afsondret sted, hvor vedkommende i arbejdstiden kun undtagelsesvist kan forlade rummet – og om natten slet ikke.

Bøn på jobbet
Arbejdsgiveren argumenterede med at det var nødvendigt at vide, om den muslimske mand ønskede at bede i arbejdstiden.

'Det var relevant at høre om kandidatens religiøse overbevisning for at afklare, hvorvidt der eventuelt måtte være særlige hensyn at tage til en sådan situation eksempelvis ved særlig indretning af arbejdslokalet eller andre fornødne forhold. Spørgsmål til klagers eventuelle deltagelse i ramadan var dels relevant for at få oplysninger om, hvorvidt indklagede (arbejdsgiveren, red.) i perioder skal tage hensyn til klagers arbejdstider.'

Foto: Jens Dresling Samfund Arbejdsløs muslimsk tandlæge: Kræver job uden kvinder og svinekød

I strid med loven
Men uanset, om sikkerhedsfirmaet  mente at have et godt argument, vurderede Ligebehandlingsnævnet, at det havde 'handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.'

'Det er i denne forbindelse uden betydning, at spørgsmålet om klagers religion er stillet i forbindelse med indklagedes forsøg på afklare behov for indretning af arbejdslokale, hensyn til arbejdstider eller af ren interesse,' skriver Ligebehandlingsnævnet.

Vagtfirmaet blev dømt til at betale den vragede ansøger en kompensation på 2500 kroner.

Samfund Taxichauffør nægtede at give hånd - får 10.000 kr. i erstatning