Muslimsk mor rasende: Lasagne-sauce smagte af bacon

Rianne Ward har nu klaget til ALDI, fordi hun er sikker på, at der er bacon i saucen, der skulle være vegetarisk

Rianne er absolut ikke tilfreds med saucen fra Aldi. Foto: BPM MEDIA
Rianne er absolut ikke tilfreds med saucen fra Aldi. Foto: BPM MEDIA

En muslimsk mor fra Derby blev rasende og tosset, da hun smagte på den pastasauce fra Aldi, hun netop havde købt.

Kvinden var nemlig ikke i tvivl. Det smagte helt klart som om, at der var kommet bacon i saucen.

Det skriver det lokale medie Derbyshire Live.

Rianne Ward har i et interview med mediet fortalt, at hun var meget oprørt, efter hun havde spist produktet, fordi det er imod hendes religion at spise bacon.

Hun fortæller. at hun netop var kommet fra arbejde som sundhedsassistent, da hun ville lave en pastaret til sig selv og hendes søn med den lasagnesauce, hun havde købt i en Aldi i byen.

Den 39-årige kvinde fortæller, at det var noget, der 'lugtede underligt' i saucen, som ifølge varedeklarationen var vegetarisk.

Butikken har efter kritikken kontaktet lokalavisen for at forsikre om, at produktet skam er vegetarisk, men at det er lavet med en 'røget smag', der måske har været grunden til misforståelsen.

Var rasende over ret
Rianne Ward fortalte mediet, at hun var rasende, da hun smagte retten, fordi hun troede der var bacon i.

- Jeg sad bare der med min søn og han sagde: 'mor, det lugter af bacon'. Da jeg spiste det smagte det fuldstændig som bacon, hvilket fik mig til at føle mig syg. Jeg var fuldkommen rasende, og jeg gik med et samme tilbage til butikken. Jeg gik derind og fik dem til at lugte til saucen. Jeg var helt sikker på, at der sket noget med den.

Rianne Ward konverterede til islam for syv år siden, og hun kan derfor med sikkerhed sige, hvordan bacon smager.

- Der var ingen bacon i, fordi det havde et vegetarisk mærkat, men en medarbejder sagde, at det var carbonara-sauce. Det er det ikke. Men det forklarer ikke, at det smager af bacon.

Efter at være blevet 'snydt' har hun startet en sag med en officiel klage mod Aldi, og hun har beholdt noget af retten i sit køleskab som bevis på, at der var bacon i saucen.

Retten blev slet ikke, som moderen havde håbet. Foto: BPM MEDIA
Retten blev slet ikke, som moderen havde håbet. Foto: BPM MEDIA
 

Vil have kompensation
Hun fortalte til lokalavisen, at hun gerne vil have kompensation for, hvad der skete, og fordi hun føler sig forrådt af firmaet.

- Jeg er rasende. Jeg har været muslim i flere år og undgået bacon, så sker det her. Jeg føler, at jeg har forrådt min religion. Aldi har lovet mig, at de vil teste saucen for at se, om der er sket noget med den.

En talsmand for forretningen har udtalt, at man er ked af oplevelsen, men at de bekræfter, at der ikke er noget kød i saucen.

- Produktet har en smag af røget salt, og det giver den smagen, lyder det.

Saucen skal nu undersøges. Foto: BPM MEDIA
Saucen skal nu undersøges. Foto: BPM MEDIA
 

611 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere