(Spoiler alert! Svarerne findes i artiklen)
Noura Bendali handler nogle gange ind klokken ti om formiddagen. Det gør hun, fordi hun skal sørge for, at der er mad i huset, når hendes børn kommer hjem fra skole og deres videregående uddannelser.
- Jeg kan godt gå nede i Netto, og så er der nogle, der siger 'så få dig dog et arbejde i stedet for at nasse på staten'. Det, de ikke ved, er, at jeg lige er kommet hjem fra nattearbejde, siger Noura Bendali til Ekstra Bladet.
- Det er en af de fordomme, som jeg ofte bliver mødt med. At jeg er arbejdsløs, at jeg bliver tvunget til at gå med tørklæde af min mand eller mine fætre, og at jeg knap nok taler dansk. Det kunne ikke være længere væk fra sandheden, siger hun.
Noura Bendali kom til Danmark fra Marokko, da hun var knap to år gammel. Hun er muslim, bærer tørklæde og i øjeblikket faster på grund af ramadan.
Hun arbejder som jordemoder på Hvidovre Hospital, hun er politiker, og så elsker hun smørrebrød.
- Jeg er desuden enlig mor til fem. Alle børn bor hjemme. Min ældste søn læser til pædagog, min næste søn er færdiguddannet lærer, og min yngste søn spiller elitefodbold og skal i gymnasiet. Derudover har jeg to tvillingepiger på 14 år, som spiller håndbold på eliteplan. Vi er alt det, som vi bliver beskyldt for ikke at være, lyder det fra Noura.
'Jeg kan godt forstå fordommene'
Noura Bendali kan dog godt forstå, at der er mange fordomme.
- Der er jo en lille gruppe, der skaber problemer for os andre ved ikke at integrere sig. Men det handler ikke om integration, men det skyldes, at forældrene har fejlet i opdragelsen og ikke bakket godt nok op, og staten der ikke har kunnet hjælpe de her unge, som så er havnede på et sidespor.
- Og det er jo dem, man hører om, så det er klart, at der kommer fordomme. Men bare fordi vi ser brune ud, så er vi altså ikke ens. Jeg er integrereret. Min livret er smørrebrød - mere dansk bliver det næsten ikke, lyder det fra Noura.
- For nogle år siden mødte jeg et ældre ægtepar til et håndboldstævne. De kiggede meget på mig under kampene, hvor jeg heppede på mine døtre. Efter flere blikke gik jeg over til dem og spurgte pænt, om de ville mig noget. Og der sagde de, 'hvor taler du godt dansk,' fortæller Noura.
- Jeg kan godt forstå, at de spørger. Men jeg har talt dansk hele mit liv. Hvornår er fordommene blevet normen?
Deltag i debatten i aften på eb.dk fra 20-21. Du kan allerede stille dine spørgsmål til Noura nu.