Myanmar løslader 6500 fanger

Myanmars præsident, Win Myint, vil tirsdag løslade mere end 6500 fanger. Heriblandt to Reuters-journalister

Journalisten Kyaw Soe Oo blev fængslet i Myanmar i december 2016. Nu er han løsladt. Foto: Reuters
Journalisten Kyaw Soe Oo blev fængslet i Myanmar i december 2016. Nu er han løsladt. Foto: Reuters

Myanmar vil løslade 6520 fanger tirsdag.

Det oplyser landets præsident, Win Myint, i en pressemeddelelse tidligt tirsdag morgen dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Blandt de løsladte er to Reuters-journalister, som har været fængslet i mere end 500 dage.

Journalisterne Wa Lone og Kyaw Soe Oo blev fængslet i Myanmar i december 2016.

De blev hver idømt syv års fængsel for at have brudt landets lov om statslige hemmeligheder. Men kritikere mener, at de er fængslet for deres afdækning af militærets forfølgelse af det muslimske rohingya-mindretal.

Myanmars højesteret afviste i april en appel fra journalisterne. Dengang lød det, at afgørelsen slukkede det sidste håb for, at de to kunne blive løsladt.

Præsident Win Myints benådning af tusindvis af fanger er en markering af nytåret i Myanmar, som begyndte den 17. april. Det skriver nyhedsbureauet AP.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere