Myndighed advarer: Lisbeth angrebet af rovfugl

Motionister skal i disse måneder passe på, at de ikke bliver angrebet af vrede rovfugle

Arkivfoto: Musvågen er meget beskyttende, når den har unger. Foto: Carsten Ingemann
Arkivfoto: Musvågen er meget beskyttende, når den har unger. Foto: Carsten Ingemann

Der sad et sæt kløer fra en musvåge i Lisbeth Preils baghoved for nylig, da hun løb en tur i skoven.

Den ubehagelige og garanteret skræmmende oplevelse kommer ifølge Naturstyrelsen af, at musvågerne, som er en en del af høgefamilien, i øjeblikket har under.

- Det er et fænomen, vi hører om hvert år. Forældre vil til hver en tid beskytte deres børn med næb og klør. Det gælder også for musvåger, der på denne tid af året har unger i reden eller er i færd med at træne ungerne i at angribe et bytte, siger naturvejleder Stephan Springborg ved Naturstyrelsen Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Sådan undgår du musvågens vrede

  1. Sænk farten. Brems din cykel eller begynd at gå. Det er din høje fart, musvågen først og fremmest ser som en trussel eller som en opfordring til at jage.
  2. Råb op - hvis du bliver angrebet – det kan skræmme musvågen væk.
  3. Gør dig stor ved at vifte med armene.
  4. Hvis det er muligt, er det en god ide at løbe sammen med andre. Musvåger angriber ikke, når der er flere samlet.
  5. Vift med en stor gren omkring hovedet, mens du løber.
  6. Musvåger angriber kun bagfra, så byttet ikke ser dem. Derfor kan du prøve at lave en hat med øjne, så du får ”øjne i nakken”.

Kilde: Naturstyrelsen.

Har lavet speciel maske
Lisbeth Preil løb i et åbent område, da hun pludseligt fik musvågen i baghovedet. Hun formåede dog at skræmme rovfuglen væk ved at vifte med armene og råbe.

Den gæve motionist nægter da også at lægge sine løbeture bag sig, hvorfor hun nu har hevet et trick frem, som blandt andet bliver brugt af folk, hvor der lever tigere. Hun har nemlig kreeret en maske, sådan at hun altid har øjne i nakken.

- Jeg har lavet en kasket med øjne, som jeg sætter omvendt på hovedet, så jeg løber med øjne i nakken. Jeg har sat fjer i, så jeg bliver større. Folk tror, jeg skal til karneval i skoven, men jeg håber, det kan skræmme musvågen væk, så jeg kan fortsætte mine løbeture i skoven. Dem vil jeg aldrig undvære, siger Lisbeth Preil.

 

Musvågerne har unger i reden indtil begyndelsen af juli, hvor de flyver fra reden. Derfor er det som regel kun i maj og juni, at man kan opleve musvågen angribe mennesker. Musvågen er en fredet rovfugl.

Sangerinden Søs Fenger blev også for nylig angrebet af en fugl, der hakkede hende til blods. Det kan du læse om her.

84 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere