Myndigheder giver singler grønt lys til sex under corona

Sex er godt og sundt, og selvfølgelig skal man kunne dyrke sex trods coronavirus, siger Sundhedsstyrelsen

Om man er single eller i et fast forhold, så må man gerne have sex under coronakrisen. Det fastslår Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, mandag på et pressemøde. - Sex er godt. Sex er sundt, og selvfølgelig kan man dyrke sex under denne her situation, siger han. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Selv om der er coronavirus, og myndighederne opfordrer til, at folk holder afstand til hinanden, kan både singler og faste partnere stadig mødes og have sex.

Det siger Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut, på et pressemøde mandag eftermiddag.

- Det er jo i større forsamlinger, at smitten sker. Så på den måde tænker jeg, at der stadig er rum til at have den form for social kontakt. Især med en fast partner. Det vil give mere tryghed i forhold til smitte, siger han.

Også Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostøm, gør det klart, at det er i orden at dyrke sex trods den særlige situation i Danmark.

- Sex er godt. Sex er sundt. Sundhedsstyrelsen går ind for sex. Vi er seksuelle væsener, og selvfølgelig skal man dyrke sex også som single i en tid med corona.

- Som med enhver anden kontakt mellem mennesker er der en smitterisiko. Men selvfølgelig skal man kunne have sex, siger Søren Brostrøm.

Han henviser til, at der på Sundhedsstyrelsens hjemmeside er oplysninger og retningslinjer om sikker sex - også som single under coronaepidemien.

Det er ulovligt at mødes mere end ti personer både udendørs og indendørs. Desuden har myndighederne opfordret til, at folk holder afstand til hinanden.

Det er dog ikke ulovligt at date.

Coronavirus udskilles i luftvejene ved direkte dråbespredning. Det vil sige, at man kan sprede smitte gennem host og nys - ikke via sæd eller sekret.

Virusset kan blive siddende på overflader i en periode, og derfor opfordres folk til jævnligt at vaske hænder.

Også overflader som stikkontakter og dørhåndtag, som ofte bliver rørt ved, bør hyppigt vaskes af for at fjerne eventuel virus.

7515 personer er mandag testet positive for coronavirus i Danmark. Over halvdelen af dem er kommet sig igen efter infektionen.

FAKTA: Sådan bliver du testet for coronavirus

Alle personer, der har symptomer på coronavirus, skal kontakte lægen og finde ud af, om de skal testes.

Det sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde mandag.

Her kan du læse mere om, hvornår du skal kontakte din læge, og hvordan du bliver testet.

Hvornår skal jeg ringe til lægen?

* Hvis du har nogen som helst symptomer på coronavirus, skal du ringe til lægen.

* Det kan være tør hoste, problemer med vejrtrækning, feber, smerter eller utilpashed.

* Hvis det er uden for lægens arbejdstid, skal du ringe til vagtlægen. Så vil du blive visiteret til en test.

* Hvis du har symptomer, må du hverken dukke fysisk op hos lægen eller køre direkte til teststedet.

Hvad sker der så?

* Lægen vejleder dig og vurderer, om du skal testes eller ej.

* Testen kan eksempelvis foregå på et sygehus.

Hvordan fungerer testen?

* For at teste for coronavirus bliver der taget en prøve af sekret fra de nedre luftveje eller fra svælget. Prøven tages med en særlig vatpind fra mundens slimhinde. Eller med en slange, hvis ikke det er muligt med en vatpind.

* Der kan gå op til 24 timer, fra prøven er taget, til svaret er klar. I nogle tilfælde kan der gå længere tid.

Kilder: Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Politi.dk, Rigshospitalet, Region Sjælland.

182 kommentarer
Vis kommentarer