Myndigheder overvejer Calvin Klein-parfume til indfangning af dræber-tiger

De indiske myndigheder mener, at parfumen 'Obsession' fra Calvin Klein kan bidrage til indfangelsen af en tiger, der indtil videre har dræbt ni personer

En seks år gammel tiger, der går under navnet T1, hærger i øjeblikket byen Pandharkawada i staten Maharashtra, hvor den menes at have dræbt ni mennesker. Tigeren på billedet er ikke T1, men derimod en uskyldig tiger. Foto: Mahesh Kumar/AP

Mydighederne i byen Pandharkawada i det vestlige Indien kæmper i øjeblikket for at indfange en tiger, der menes at have dræbt ni mennesker, og nu overvejer man at tage et nyt, ukonventionelt middel i brug: Parfumen 'Obsession' fra Calvin Klein.

Det skriver The Guardian.

I forsøget på at indfange den seks år gamle tiger, der har fået navnet T1, har man blandt andet sendt  fem elefanter ind i området for at skræmme rovdyret væk.

Denne plan viste sig dog at slå alvorligt fejl, da en af elefanterne i sidste uge gik i panik og trampede en kvinde ihjel i en nærliggende landsby, og derfor ledes der med lys og lygte efter alternative metoder. 

Syntetisk lugt af desmerdyr
Sunil Limaye, der er chef for naturbeskyttelse i regionen, udtaler, at hans delegation stadig overvejer, om man vil benytte parfumen, men at det er en mulighed.

Effekten af netop denne parfume i forhold til at tiltrække store kattedyr blev opdaget i 2003 i et eksperiment i Bronx Zoo i New York. Den afgørende ingrediens er en syntetisk version af et sekret, der bliver udskilt af kirtler på desmerdyr.

En syntetisk version af en lugt, der bliver udskilt af en kirtel hos desmerdyr, er den afgørende ingrediens, der gør Calvin Klein-parfumen velegnet til at indfange store kattedyr. Chanels 'No. 5' skulle angiveligt have en lignende effekt, men den er mindre ønskværdig at bruge, fordi den koster flere penge. Foto: Bullit Marquez/AP

Limaye siger, at man i øjeblikket forsøger at fange tigeren ved hjælp af kameraer, spor og varmesøgende droner, men at man vil forsøge at fremskaffe parfumen, hvis disse metoder ikke virker. Parfumen er tidligere blevet brugt mindst to gange tidligere til at indfange tigere i Indien.

Dyrerettighedsaktivister har ellers forsøgt at standse jagten af tigeren, men i den indiske højesteret blev det afgjort, at myndighederne fortsat vil forsøge at aflive den.

Se også: Sjælden hvid tiger går i amok i zoo

Se også: Indiske skolepiger overfaldet med jernstænger for at modsætte sig sexchikane

Se også: Indien skrotter 157 år gammelt forbud mod homosex

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere