Myndighederne advarer: Kog vandet

Der er fundet bakterier i en del af drikkevandet i Aalborg - Embedslægen råder til at koge vandet, inden man drikker det

Det er beboerne i dette område, der skal koge vanden, inden de drikker det. Foto: Aalborg Vandforsyning
Det er beboerne i dette område, der skal koge vanden, inden de drikker det. Foto: Aalborg Vandforsyning

Man skal tænke sig om en ekstra gang, inden man tager et glas vand. I hvert fald hvis man bor i Aalborg, hvor der i en del af byen er fundet bakterier i drikkevandet.

De uønskede bakterier er fundet i vandprøver udtaget fra ledningsnettet, hvor det indtil videre anbefales, at borgere i Aalborg centrum koger deres vand inden brug. Det oplyser embedslæge Anne Hempel Jørgensen i en pressemeddelelse fra Aalborg Forsyning.

- Folk i området anbefales at koge vandet, før de drikker det eller bruger det til madlavning. To minutters kogning dræber bakterierne i vandet. Men vandet fra hanerne kan godt bruges til for eksempel tøjvask, kogning af kartofler og lignende, siger hun.

Advarslen er gældende for området mellem Vesterbro/Prinsensgade i vest, Fyensgade/Jyllandsgade i syd, Østre Alle og ud mod Oliehavnen i øst.

Aalborg Forsyning oplyser desuden, at de har 'indledt en intensiv jagt' på kilden til forureningen. De kan dog på nuværende tidspunkt ikke sige mere om, hvad der skulle have været skyld i bakteriernes indtog.

Vandforsyningen får 20. august nye prøver, som skal fastslå, om det stadig er nødvendigt at koge vandet inden brug.

76 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere