Mysteriet om flystyrt: Her smadrer de fly med vilje

Nasa har med vilje ladet et fly styrte til jorden, men hvorfor? Se videoen nedenfor

Se forsøget her. (Video: Nasa)

Hvad er det, der går galt, når et fly styrter ned?

I håb om at blive klogere på de voldsomme ulykker, der sker fra tid til anden, valgte den amerikanske rumfartsadministration Nasa i sidste uge at styrte et fly til jorden fra 30 meters højde.

Flyet var fyldt op med kunstige mennesker og ny teknologi, som skulle gøre eksperterne klogere på, hvordan de fremadrettet kan mindske risikoen for flystyrt.

Forsøget blev udført i Virginia, hvor flyet var spændt op i 30 meters højde. Mens kameraerne rullede blev flyet 'sluppet løs', hvorefter det styrtede til jorden og landede i en bunke jord. Det landede på 'maven' og knækkede af ved halen, og selv fra bare 30 meters højde blev flyet voldsomt medtaget. Ifølge eksperterne ville personerne i flyet dog have overlevet ulykken.

Flyet, der blev bygget i 1974, var udstyret med fem sendere, der skal gøre eksperterne klogere på, hvordan skaderne fordelte sig.

Målet med øvelsen var at forbedre sikkerheden samt at forbedre teknologien i kommende flyvemaskiner. 'Ulykken', som kan ses i klippet ovenfor, skulle forestille en ulykke, hvor piloten vidste hvad der var galt, men ikke kunne rette op på det.

Nasa er nu i gang med nærmere undersøgelser af forsøget.

Se videoen i klippet ovenfor.

8 kommentarer
Vis kommentarer