Mystik om gæster fanget i 35 meter høj forlystelse

Normalt er der liv og glade dage i forlystelsesparker. Men lørdag aften sluttede det lidt anderledes i BonBon-Land

Cobratårnet gik i stå lørdag aften, mens det tordnede i nærheden. Foto: Privat
Cobratårnet gik i stå lørdag aften, mens det tordnede i nærheden. Foto: Privat

Ved du noget, eller er var du selv i Cobratårnet, så hører vi meget gerne fra dig? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En række gæster fik sig noget af et chok, da forlystelsen Cobratårnet pludselig gik i stå i BonBon-Land lørdag aften.

Ifølge DMI lynede det i området tæt på parken, mens gæsterne i mere end 20 minutter sad fanget oppe i den 35-meter høje forlystelse.

Men snakker man med BonBon-Lands sikkerhedschef, Kenneth Østerballe, var der ingen personer i fare ved sammenbrudet.

Efter lang tids kamp er Jonathan Richter tilbage i livet trods et amputeret ben. (Foto: Per Rasmussen) Tæt på Snød døden: Ramt af lynet og død i 41 minutter

Lukket som en østers
Vil man have svar på, hvad der var galt med det 17 år gamle Cobratårn, er det dog svært at hive en formulering ud af sikkerhedschefen.

Hvad var det der fik Cobraens overvågningssystem til at stoppe forlystelsen?

- Det kan jeg ikke kommentere på.

- Men har I fundet ud af, hvad der gjorde, at forlystelsen stoppede?

- Ja, det har vi.

- Og det vil du ikke udtale dig om?

- Nej.

- Forlystelsen er efterfølgende blevet gennemgået. Vi sender selvfølgelig ikke vores gæster ind i noget, der ikke virker.

- Hvor ofte rammer sådan nogle nedbrud?

- Det ved jeg faktisk ikke, men det er ikke noget, der sker ti gange om dagen.

- Sad gæsterne helt oppe i tårnet, da det går i stå?

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til.

- Cobratårnet blev godkendt senest i slutningen af april i år. Har Cobratårnet været gået i stå siden de fik sidste servicetjek?

- Det ved jeg godt, om det har. Men det vil jeg ikke svare på.

- Men vi vil bare gerne have svar på, hvad der har været galt med forlystelsen?

- Ja, men det vil jeg ikke fortælle.

- Gæsterne har på intet tidspunkt været i fare. Sikkerhedssystemerne er der lige netop for at beskytte gæsten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I den blå cirkel kan man se, hvor lynnedslagene ramte ved BonBon-Land. Foto: DMI.dk
I den blå cirkel kan man se, hvor lynnedslagene ramte ved BonBon-Land. Foto: DMI.dk

Samfund - 29. maj. 2018 - kl. 07:47 Masser af lynnedslag: Ild i biler og bygninger

Lyn og torden
Ifølge sikkerhedschefen har det ikke lynet i BonBon-Land, men ifølge DMIs data, har der været lyn i området.

- Der har været lynaktivitet, men det er svært at sige, om det har været lige over BonBon-Land. Men der kan sagtens have været nedslag, som vi ikke har registreret.

- Derudover har der været byger og kraftige vindstød, siger John Cappelen, der er senior klimatolog hos DMI.

Vindstødene har været oppe på 11,9 meter i sekundet, hvilket svarer til hård vind.

Se også: Blev ramt af lyn på vej til Danmark: Nu er fly aflyst

Højt tårn
Særligt det at Cobratårnet er et højt tårn, har gjort episoden endnu farligere.

- Hvis der er høje tårne i et område, har det en let forhøjet sandsynlighed for, at lynet vil blive leddet gennem en høj genstand.

- Man skal forsøge at minimere risikoen for at blive ramt ved ikke at befinde sig på åbne pladser. I stedet skal man forsøge at komme indendørs eller søge ly i en bil, siger klimatologen om, hvordan man skal agerer, når uvejret rammer.

- Vi har snakket med DMI, der fortæller, at det både har lynet og tordnet i området. Kan du nikke genkendende til det?

- Vi går udenfor hele tiden, og der har det ikke lynet, siger Kenneth Østerballe fra BonBon-Land.

Mail-svar

Ekstra Bladet har udover snakken med sikkerhedschefen modtaget denne mail fra BonBon-Land:

'Vores forlystelser er udstyret med overvågningssystemer. Hvis det bliver nødvendigt, stoppes turen for at sikre, at vores gæster kan forlade forlystelsen på en sikker måde. Dette var tilfældet lørdag, hvor et sikkerhedsstop blev aktiveret i Cobratårnet. Efter 20 minutter forlod alle gæsterne forlystelsen helt efter vores sikkerhedsprocedurer. Ingen gæster var på noget tidspunkt i fare.'

84 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere