Ruslands krig i Ukraine har gjort livet surt for landets superrige.
Siden slutningen af februar, hvor invasionen begyndte, er intet mindre end seks rige oligarker med topposter i toneangivende russiske selskaber nemlig døde. Flere af dem under særdeles mystiske omstændigheder.
Nu efterforsker politiet i Moskva endnu et dødsfald blandt præsident Vladimir Putins venner i den russiske elite.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Hjertestop hos shaman
Der er ifølge det russiske nyhedsbureau Tass tale om den 43-årige oliemilliardær Aleksandr Subbotin. Den tidligere topchef for olieselskabet Lukoil blev søndag fundet død i en kælder i byen Mytischi nord for den russiske hovedstad.
- Ifølge ejeren af huset, Aleksej Pindyurin, ankom Subbotin til sit hjem i en tilstand af alvorlig alkohol- og narkotikaforgiftning dagen før, oplyser en kilde fra myndighederne til Tass.
Netop Aleksej Pindyurin menes ifølge flere medier, herunder The Independent, at være en såkaldt shaman, som har forsøgt at hjælpe Subbotin med hans formodede tilstand.
Ifølge mediet fik den russiske oligark nemlig en tømmermændskur, som blandt andet indeholdt gift fra frøer. Herefter fik han det bedre, men i løbet af natten døde han pludselig af et hjertestop.
Dødsfaldet har fået politiet til at iværksætte en undersøgelse af sagen.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
Dræbt af regimet?
Inden for de seneste måneder er flere oligarker ligeledes fundet døde. Her er der ifølge den officielle udlægning tale om selvmord, men sagerne har alligevel affødt spekulationer om, hvorvidt den russiske stat har haft en finger med i spillet.
Det kan ikke udelukkes, mener ruslandsekspert ved Helsinki-komiteen Inna Sangadzhieva:
- Det er mennesker, som via deres roller i energibranchen kan have haft en masse information, og det er vigtigt for Putin, at denne information ikke kommer på afveje. Så det er nok ikke usandsynligt, at der er tale om et rigtigt selvmord. Det kan være resultatet af et stort psykisk pres, har hun tidligere fortalt til norske VG
Sangazhieva peger også på, at presset på eliten i det russiske erhvervsliv kun er blevet intensiveret grundet krigen i Ukraine.
Læs også - Spillet om magten: De kan afløse Putin
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Emil og Stefan blev beskudt i Ukraine i krigens første dage. Hør deres historie i Ekstra Bladets podcast 'Dårligt nyt fra Østfronten' herunder eller i din podcast-app. Alle afsnit er ude nu!