Mystisk aktion: Hvem har tømt skraldesøerne?

En mystisk rensningsaktion i søerne ved Dronning Louises Bro efterlader kommunen med flere spørgsmål end svar. Nogen har været en tur i søen for at fiske en kæmpe bunke af forskellige metaller op

Der er endnu ikke et klart svar på, hvem der har hevet disse cykler op af søen. Foto: Aleksander Klug
Der er endnu ikke et klart svar på, hvem der har hevet disse cykler op af søen. Foto: Aleksander Klug

Nogen har været et smut forbi søerne ved Dronning Louises Bro og besluttet sig for, at københavnernes storskrald skulle hives op af søen.

Deres fund vil måske kunne give svar på, hvor din forsvundne cykel er blevet af. Det bærer i hvert fald præg af, at københavnerne i den seneste tid har været meget gavmilde med egne eller andres cykler, indkøbsvogne og andre ting, der ikke normalt har hjemme i søen.

Kommunen kender ikke svaret
Det ville være oplagt, hvis det var Københavns Kommune, der skulle have valgt at tømme søerne for skrammel, men det er ikke tilfældet.

De er ikke bekendte med, hvem der skulle have ryddet op i søen, men er begejstrede for initiativet.

- Vi sætter stor pris på, at borgerne gerne vil hjælpe med at holde vores by ren, siger Nikolaj Hvingtoft Hansen, driftschef i Teknik- og Miljøforvaltningen

Men opfordrer til, at man i fremtiden kontakter kommunen.

- Når man selv laver en større affaldsindsamling, vil det være en fordel at kontakte Teknik- og Miljøforvaltningen på forhånd, så vi kan aftale hvordan det indsamlede affald skal håndteres, da det ellers vil genere og spærre for fodgængere på fortovet, samt at eventuelle værdifulde genstande bliver håndteret korrekt.

Kommunen har tirsdag formiddag ryddet fortorvet for cykler og det resterende skrammel, som var blevet slæbt op af søen.

I foråret var der hovedrengøring i Københavns Inderhavn. Se hvad man fandt på bunden af havnen her. Video: Ritzau TV2/Lorry

Billedgalleri

1 af 17  Der er ikke kun plads til tohjulede transportmidler i søen.
2 af 17  Med lidt god vilje kunne disse hjul godt komme til at spinne igen. Foto: Aleksander Klug
3 af 17  Resterne af en indkøbsvogn har fundet vej tilbage til overfladen. Foto: Aleksander Klug
4 af 17  Det kunne tyde på, at en af byens caféer mangler en stol. Foto: Aleksander Klug
5 af 17  Cyklens bremser virker næppe længere. Foto: Aleksander Klug
6 af 17  Man sætter sig næppe op på denne sadel lige med det samme. Foto: Aleksander Klug
7 af 17  Der er faldet mere end et par cykler i søerne ved Dronning Louises Bro. Foto: Aleksander Klug
8 af 17  Søen gemmer på nok cykler til et cykelhold. Foto: Aleksander Klug
9 af 17  Foto: Aleksander Klug
10 af 17  Foto: Aleksander Klug
11 af 17  Foto: Aleksander Klug
12 af 17  Foto: Aleksander Klug
13 af 17  Foto: Aleksander Klug
14 af 17  Foto: Aleksander Klug
15 af 17  Foto: Aleksander Klug
16 af 17  Foto: Aleksander Klug
17 af 17  Foto: Aleksander Klug

241 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere