Den amerikanske regering overvejer nu at lukke deres ambassade i den cubanske hovedstad, Havana.
Det skriver det amerikanske medie New York Times.
Overvejelserne kommer efter en række amerikanske og canadiske diplomater på ambassaden er blevet angrebet af lydbølger fra en avanceret lydenhed.
Resultatet af angrebet er, at flere af diplomaterne har oplevet kvalme eller følt sig svimle, og nogle har midlertidigt mistet hørelse eller hukommelse.
Cuba, USA og Canada har alle efterforsket angrebet, men ingen af landene har fundet ud af, hvordan angrebet er udført, eller hvem der bærer ansvaret for det.
Den cubanske regering har afvist, at de er involveret i angrebet.