Mystisk Bagger-selskab i skattely-papirer

Stein Bagger-selskab er en del af skattelækagen

Er du i tvivl om, hvad Panama Papers egentlig handler om? Så hør med her

Ved du noget? Tip os på SMS 1224 (alm. tlf. takst). Eller send os en mail på 1224@eb.dk

Selv om IT Factory er gået konkurs, og Stein Bagger for længst er blevet løsladt efter sin svindeldom, er der stadig liv i et af de centrale firmaer, som spillede en skyggerolle i sagen dengang.

Stein Bagger-sag: Her kan de 200 millioner kroner ligge skjult

I de netop offentliggjorte lækagepapirer fra advokatselskabet i Panama Mossack Fonseca optræder selskabet Agios United nemlig.

Selskabet står endda til stadig at være aktivt og er tilknyttet Seychellerne med adresse i Luxembourg.

Vestergaard i skjul med livvagter

Ifølge papirerne er det Allan Vestergaard, som er knyttet til selskabet. Allan Vestergaard har ifølge dagbladet Børsen aldrig været mistænkt for sin rolle i IT Factory-sagen. Han er primært kendt som manden, der blev overfaldet af ukendte gerningsmænd, der tæskede ham med en hammer.

Selv om dagbladet Børsen ikke har været blandt de medier, der har haft adgang til databasen fra journalistorganisationen ICIJ, afslørede avisen allerede i april, at Agios United var at finde i lækagen. Dengang sagde kuratoruen i IT Factory Boris Frederiksen, der fortsat leder efter 200 millioner kroner:

Se hele Baggers edderkoppespind

- Hele overflytningen fra Niue til Seychellerne er ikke helt godt beskrevet. Stein Bagger talte lidt sort om det. Det er jeg nødt til at sige. Det, han sagde, kunne ikke verificeres, og vi havde nogle møder med Allan Vestergaard, der heller ikke efterlod mig med det helt store overblik over, hvad der var op og ned.

Allan Vestergaard svarede efterfølgende Børsen i et skriftligt svar:

'Mit Agios United S.A. har gennem hele sin levetid været helt uden likvider og andre aktiver, foruden at have været aktionær i IT Factory frem til 2008. Selskabet har aldrig modtaget sine ITF-udbytter eller andre indtægter.'

'Agios er kendt af Skat via min statsautoriserede revisor fra Ecomentor. Selskabet blev oprettet i hast på en formiddag. Det skete ikke med skatteformål for øje - men primært grundet et ønske om midlertidig anonymitet.'

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra involverede parter.

Ved du noget? Tip os på SMS 1224 (alm. tlf. takst). Eller send os en mail på 1224@eb.dk