Næsten apokalyptiske scener opstod for nyligt i Sibirien, da der faldt orange sne over bjerge og skisportssteder omkring den tidligere OL-by Sotji, i Georgien og flere andre steder i regionen.
Flere hoppede til tasterne på de sociale medier, hvor de skrev, at de stod på ski på Mars. Og ser man videoen herover, der er optaget mellem den russiske by Krasnodar og den georgiske grænse, kan man godt forstå det.
Hele området lyser nemlig orange fra den farvede sne, der er faldet. Til at starte med var der stor mystik om, hvad der forårsagede det mærkelige fænomen, men meteorologer har nu fundet svaret.
Det er således sand helt fra Sahara-ørkenen i Afrika, der er stødt sammen med en større snestorm og har dannet den orange sne. Det forventes, at den orange sne vil bevæge sig østpå herefter.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.