10. januar fødte den hvide schæfer-hunhund Gypsy et kuld på otte hvalpe. Nogle sort/brune, nogle hvide. Og så en, der var limegrøn.
Den lille hvalp har nu fået navnet Hulk og er blevet lidt af en internetberømthed allerede inden, den rigtigt har fået øjne.
Ny undersøgelse: Din kat ønsker at æde dig
- Da han kom ud, var han helt limegrøn, og han var supervild, fortæller hundenes ejer, 35-årige Shana Stamey fra Clyde i North Carolina, til Today.
Hun beskriver den lille grønne hvalp som meget aktiv og aggressiv, og det var derfor ikke kun farven, der gav den lille hvalp navnet Hulk efter den grønne Marvel-superhelt.
På billederne af hvalpen Hulk kan pelsen synes mere gul end grøn, men Shana Stamey fortæller, at det skyldes, at kameraet har svært ved at opfange den limegrønne farve.
Perfekt kamufleret: Kan du se en ugle på dette billede?
Selvom Shana Stamey først 'gik lidt i panik', da hun så farven på den fjerde hvalp i kuldet, kom hun i tanke om, at hun engang havde set et Facebook-opslag om en anden hvalp, der også blev født grøn. Så hun vidste, at der måtte være en god forklaring.
Afføring i livmoderen
Så hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, at en hvalp kommer ud med grøn pels? Det har Suzanne Cianciulli, dyrlæge ved Junaluske Animal Hospital, givet en forklaring på til CNN.
- Hver hvalp ligger i hver deres sæk i livmoderen, og den sæk er fyldt med væske. Hvis de har mekonium i den sæk, så farver det faktisk deres pels, siger Suzanne Cianciulli.
Mekonium er den første, mørkegrønne afføring hos nyfødte pattedyr. Det er ikke farligt for dyret at svømme rundt i mekonium inde i livmoderen, medmindre det kommer til at indtage det, eller opholder sig derinde i for lang tid.
Forskere: Ja! Din kat kender sit navn - den vælger bare at ignorere dig
Men bliver pelsen som i Hulks tilfælde farvet af det, er det ifølge dyrlægen kun midlertidigt. Så Hulks pels bliver formentlig hvid så snart den kommer i bad eller bliver slikket ren af sin mor.
Alle otte hvalpe har det godt, fortæller Shana Stamey, og så snart de er gamle nok, er de klar til at blive adopteret af nye familier. Men lille Hulk vil altid være unik for Shana Stamey og hendes familie.
- Han er en lykkeamulet, tror vi. Han er ret speciel, siger hun.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.