Klokken ni i morges bad Syd- og Sønderjylland Politi borgerne om hjælp.
Nu er det lykkedes politiet at finde ud af, hvem den mystiske mand i virkeligheden er.
Manden kunne ikke huske sit navn, fødselsdato eller hjemland, og så var det svært at hjælpe ham på rette vej.
Men efter at politiet tyede til Twitter for hjælp, er det lykkedes at finde frem til, hvem han i virkeligheden er.
Der er tale om en 40-årig tjekkisk forretningsmand, der for cirka fire uger siden var involveret i en trafikulykke og blev indlagt på hospital i Tjekkiet.
Her blev han blandt andet behandlet for at have mistet hukommelsen. Han forsvandt dog fra hospitalet for cirka tre uger siden, og ingen har vidst, hvor han var blevet af.
Manden, der selv mener, han har opholdt sig i Kollund, Aabenraa, Sønderborg og Nybøl, blev genkendt af en østrigsk forretningspartner, der kontaktede Syd- og Sønderjyllands Politi.
Det var omtale i tyske medier, der førte den østrigske forretningsmand til at kontakte det danske politi.
Hvordan han kom fra Tjekkiet til Danmark vides ikke, men han vil blive hentet af sin og familiemedlemmer og bragt hjem.